Wolf Hirth, 28.2.1900-25.7.1959, tysk flyver og flyfabrikant. Hirth, der var uddannet ingeniør, begyndte at svæveflyve i 1920 og blev hurtigt en af Tysklands førende svæveflyvere. Under et ophold i USA i 1930 blev han den første, der bevidst udnyttede de termiske opvinde (termik) til svæveflyvning. Han var medindehaver af Schempp-Hirth, en af verdens førende svæveflyfabrikker.