Hovmester er en officerstitel inden for handelsflåden. Hovmesteren er den person, som har det fulde ansvar for forplejningen af skibsbesætningen og eventuelle passagerer. Endvidere kan han også have et udsalg af småfornødenheder for besætningen.

De typiske hovmesterfunktioner, for eksempel indkøb af proviant med tilhørende regnskabsføring, kostplanlægning og det generelle ansvar for kabys og servering, er med de moderne små skibsbesætninger blevet en del af skibskokkens arbejde, hvorfor skibskokken somme tider benævnes hovmester.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig