Daimler AG

Verificeret
Artiklens indhold er godkendt af redaktionen.

Indholdsfortegnelse

Daimler AG, tysk industrikoncern med hovedsæde i Stuttgart; dannet 1926 som Daimler-Benz AG ved en fusion af de to bilfabrikker Daimler Motoren Gesellschaft og Benz & Cie.

Koncernen er siden 1989 organiseret i en række selskaber: AEG, der har indgået i koncernen siden 1985, beskæftiger sig med elektroteknik; Mercedes-Benz, som er koncernens bilmærke, fremstiller person- og lastbiler samt busser; DASA, der i 2000 fusionerede med Aérospatiale og CASA til EADS, arbejder inden for flyindustrien.

I løbet af 1930'erne skabte Daimler-Benz sig et ry for kvalitet kombineret med højteknologisk mekanik dels gennem produktion af en række luksusmodeller, dels gennem konstruktion af meget avancerede racerbiler. Firmaet havde som tysk prestigeforetagende den nazistiske regerings bevågenhed og modtog omfattende statsstøtte til arbejdet med racerbiler.

Daimler-Benz var desuden en betydende flymotorfabrik. Efter krigen genoptog virksomheden bilproduktionen inden for sit traditionelle felt, mellemklasse- og luksusbiler af høj kvalitet, men med et konservativt tilsnit, samt lastbiler og busser. I en kort periode i 1950'erne genoptog firmaet endvidere med stor succes sin racerbilvirksomhed.

Daimler-Benz fik bl.a. ved opkøb af en lang række industrivirksomheder, fx AEG, Dornier GmbH og MTU, en dominerende position inden for tysk mekanisk industri, selvom BMW, Ford, Opel og VW alle har produceret flere personbiler.

Koncernen fusionerede 1998 med Chrysler Corporation til DaimlerChrysler-koncernen. Efter tab på Chrysler solgte Daimler-Benz det amerikanske bilmærke i 2007 til den amerikanske kapitalfond Ceberus. DaimlerChrysler-koncernen opløstes derfor igen i Daimler AG og Chrysler Corporation.

Daimler AG's hjemmeside


 

Kommentarer

Skriv kommentar

Her kan du skrive en kommentar til artiklen. Du skal være logget ind for at kunne skrive kommentarer.

Hvad er en kommentar? Her kan du kommentere artiklens indhold. Dine kommentarer er synlige for alle brugere.

Find bøger

   
   Find Lydbøger
hos Storytel
   Find bøger
bogpriser.dk
   Studiebøger
pensum.dk
   E-bøger
hos g.dk

 

Hvad er et tag? Tags er artiklens nøgleord. Artikler med et fælles tag findes ved at klikke på tagget. Når du er logget ind, kan du tilføje tags og dermed skabe sammenhænge.

Filer

FilTilføjet af 
 ud_a_89476.mp3 (11.99 kB)

Ingen beskrivelse

Admin

29/01/2009

Du kan bidrage til denne artikel. Log ind her

Nyhedsbrev

Om artiklen

Seneste 3 forfattere
Redaktionen
24/09/2012
Marie-Louise Hammer
16/12/2010
Redaktionen
29/01/2009
Oprindelig forfatter
NJBJ
29/01/2009

© Gyldendal 2009-2013 - Powered by MindTouch Deki