Gottlieb Daimler på bagsædet i en af sine første automobiler. Xylografi fra ca. 1890.
Gottlieb Daimler, 17.3.1834-6.3.1900, tysk maskiningeniør, opfinder og industrimand; en af bilens "fædre".
Gottlieb Daimler blev i 1872 ansat som chefingeniør ved Nikolaus Ottos gasmotorfabrik, og i 1882 grundlagde han sin egen virksomhed, hvor han arbejdede med forbrændingsmotorer med glødetænding.
De følgende år udviklede Gottlieb Daimler sammen med Wilhelm Maybach en firetakts benzinforbrændingsmotor (patent 1883), som med sine 80 kg vejede ca. en fjerdedel af andre motorer. Motoren blev i 1885 afprøvet i et tohjulet køretøj og året efter i en firehjulet vogn.
De følgende år blev Daimler-motorerne prøvet i forskellige køretøjer, i både, motortog samt i et lille luftskib, og de vandt stor udbredelse i bilproduktionens første årti (1890'erne), hvor de blev bygget på licens i et stort antal lande.
På biludstillingen i Paris i 1889 præsenterede Daimler sin første egentlige bilkonstruktion, og i 1890 blev Daimler Motoren Gesellschaft grundlagt (nu Daimler-Benz AG). Se også bil (historie).
| Find Lydbøger hos Storytel | Find bøger på bogpriser.dk | Studiebøger på pensum.dk | E-bøger hos g.dk | ||||
| Fil | Tilføjet af | |
|---|---|---|
| [+] ud_a_212464.mp3 (8.95 kB) Ingen beskrivelse | Admin 04/02/2009 |
Du kan bidrage til denne artikel. Log ind her
© Gyldendal 2009-2013 - Powered by MindTouch Deki