Toyota Motor Corporation. Øverst en af de Toyota Crown de Luxe, der var med i den første sending Toyotabiler til Danmark i 1963. Nederst Toyota Avensis i en stationcarudgave. Avensis, der blev lanceret som en afløser for Toyota Carina i 1997, var den mest solgte bil i Danmark i 1999.
Toyota Motor Corporation, japansk industrikoncern, der er Japans største og en af verdens største bilproducenter.
Bilfirmaet begyndte 1933 som en afdeling i Toyoda Automatic Loom Works, der var grundlagt af Toyoda Sakichi (1867-1930) og bl.a. fremstillede vævemaskiner. Det blev et selvstændigt firma i 1937.
De første biler var stærkt præget af amerikansk bilkonstruktion, bl.a. Crown, den første model, som blev eksporteret. Eksporten til USA begyndte i 1957, mens de første biler i Europa blev solgt i Danmark i 1963.
I løbet af 1960'erne blev Toyotas modeller mindre samt mere europæiskprægede, og firmaet voksede til i 1980'erne at være verdens største bilproducent.
Koncernen har fabrikker i Asien, Australien, Afrika, Europa samt Nord- og Sydamerika og producerede i 2009 ca. 7,05 mio. motorkøretøjer af mærkerne Toyota, Lexus, Hino og Daihatsu. Firmaet havde 2010 i alt 320.590 ansatte.
Toyota Motor Corporations hjemmeside
Toyota Danmark A/S' hjemmeside
| Find Lydbøger hos Storytel | Find bøger på bogpriser.dk | Studiebøger på pensum.dk | E-bøger hos g.dk | ||||
Viser 2 af 2 billeder
| Fil | Tilføjet af | |
|---|---|---|
| [+] 25763287.601.svg (50.24 kB)
| Admin 05/02/2009 |
Du kan bidrage til denne artikel. Log ind her
© Gyldendal 2009-2013 - Powered by MindTouch Deki