bremser

Tromlebremsen

© Carsten Thuesen

Tromlebremse.

Tromlebremsen består af en metaltromle, der roterer med hjulet, og en fastsiddende ankerplade med to eller flere bremsebakker. Bremsebakkerne kan trykkes ud mod den roterende tromle og derved hæmme eller standse dens omdrejning.

Bremsetromler fremstilles normalt af støbestål, men da de indgår i den uaffjedrede vægt, er det ønskeligt, at de er så lette som muligt. De kan derfor også fremstilles af aluminium med en ipresset indre ring af stål.

Varmeudviklingen i en bremse er ganske betydelig, hvorfor tromlerne på hurtige biler altid er forsynet med køleribber og eventuelle luftindtag, så luften kan komme direkte ind i bremserne.

Skivebremsen

Skivebremsen består af en roterende stålskive, som på en mindre del af sin omkreds er omgivet af det såkaldte åg (caliper). I dette sidder en eller flere trykcylindre med stempler, der kan trykke bremseklodserne ud mod skiven.

Skivebremser er blevet mere udbredte end tromlebremser, idet man for en given produktionspris kan opnå en langt mere effektiv bremse, bl.a. fordi bremseskiven sidder frit ude i den forbistrømmende luft og derfor køles meget effektivt. Endvidere skal en skivebremse ikke justeres, efterhånden som bremseklodserne slides.

I såvel tromle- som skivebremser anvendes der på bakker eller klodser en slid- og varmebestandig belægning. Denne belægning indeholdt tidligere store mængder asbest.

Bortset fra parkeringsbremser, som fungerer mekanisk, aktiveres bil- og motorcykelbremser enten hydraulisk eller med lufttryk. Trykluftbetjening anvendes på busser og større lastbiler, hvor der er brug for et større aktiveringstryk, end man kan opnå med almindelig hydraulik.

Da skivebremser fordrer et større tryk end tromlebremser, er bremseservo i dag almindelig. Det består af en cylinder med stor diameter, som udnytter undertrykket i motorens indsugningsmanifold til at forstærke trykket i det hydrauliske system, når der trædes på bremsepedalen.

For at forhindre udskridning i forbindelse med overbremsning anvendes i dag i stor udstrækning de såkaldte ABS-bremser samt en reduktionsventil, der reducerer bremsetrykket til baghjulsbremserne.