chassis

Verificeret
Artiklens indhold er godkendt af redaktionen.

Indholdsfortegnelse

/files/4630/=ud_a_81173.mp3?revision=1

chassis, bærende ramme, næsten udelukkende brugt som betegnelse for den bærende ramme i en bil, men dog også meget anvendt i elektronikindustrien, herunder radio- og tv-branchen. De ældste chassiser i biler var oftest trærammer med metalforstærkninger, selvom der også blev bygget chassiser af stålrør. Fra omkring 1900 var chassiser nittet sammen af stålbjælker i U-profil almindelige. Chassis var næsten enerådende i bilindustrien indtil 1930'erne, da det langsomt begyndte at blive fortrængt af selvbærende karosserikonstruktioner.

Ordet chassis kommer af fr. châssis 'ramme, stel', af châsse 'helgenskrin, brilleindfatning', af lat. capsa 'kasse, kiste'.

Et traditionelt chassis består af to langsgående bjælker forbundet med et afstivende kryds i midten. Denne konstruktion var helt dominerende i amerikansk bilindustri. I Europa anvendtes også centralrørschassis med en enkelt langsgående, bærende bjælke med påsvejsede konsoller eller platformchassis, en stålplade forstærket med pressede og påsvejsede profiler. Af hensyn til bilens køreegenskaber er det ønskeligt at bygge chassiset stift, så det ikke kan vride sig. Men det har altid været vanskeligt, uden at det blev meget tungt.

Efter 2. Verdenskrig er problemet søgt løst enten ved såkaldte rørgitterchassiser af mange små rør svejset sammen i vinkler eller ved chassiser bestående af sammensvejsede kasser af stål- eller aluminiumplade. Begge disse løsninger er imidlertid dyre og uegnede til masseproduktion og ses derfor kun i forbindelse med sports- eller racerbiler. I dag er det selvbærende karosseri helt enerådende ved produktion af personbiler, mens lastbiler stadig i overvejende udstrækning bygges på chassis. Også busser bygges i dag som selvbærende konstruktioner.


 

Kommentarer

Skriv kommentar

Her kan du skrive en kommentar til artiklen. Du skal være logget ind for at kunne skrive kommentarer.

Hvad er en kommentar? Her kan du kommentere artiklens indhold. Dine kommentarer er synlige for alle brugere.

Find bøger

   
   Find Lydbøger
hos Storytel
   Find bøger
bogpriser.dk
   Studiebøger
pensum.dk
   E-bøger
hos g.dk

 

Hvad er et tag? Tags er artiklens nøgleord. Artikler med et fælles tag findes ved at klikke på tagget. Når du er logget ind, kan du tilføje tags og dermed skabe sammenhænge.

Filer

FilTilføjet af 
 ud_a_81173.mp3 (7.32 kB)

Ingen beskrivelse

Admin

29/01/2009

Du kan bidrage til denne artikel. Log ind her

Nyhedsbrev

Om artiklen

Seneste forfatter
Redaktionen
13/12/2010
Oprindelig forfatter
NJBJ
29/01/2009

© Gyldendal 2009-2013 - Powered by MindTouch Deki