• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

break

Oprindelig forfatter PRLi Seneste forfatter Redaktionen

break, meget stor hestevogn med højt placeret fast kuskesæde, som giver kusken overblik og hold på hestene. Plads til 6-10 personer på to sæder over for og mod hinanden på langs bag kusken. Break blev brugt på godserne til jagtselskaber etc., ved militæret og i de kongelige stalde som træningsvogn. I Danmark blev mindre udgaver af vogntypen ofte kaldt charabanc eller wagonette.

Ordet break er engelsk og betyder 'afbrydelse', oprindelse omstridt.

Quiz
Hvilken abe er ikke en menneskeabe?

1: bavian
2: bonobo
3: chimpanse