vogn (Vogntyper)

Bortset fra den stive arbejdsvogn udvikledes der i Danmark ikke specielle vogntyper; idéerne var hentet i udlandet, især Storbritannien. Blandt de ældste vogntyper i Danmark var 1¹/₂-stolsvognen, som bestod af et fast, stort kuskesæde og et mindre, aftageligt bagsæde. Vognkassen var konstrueret, så forhjulene kunne gå ind under vognen og dermed dreje på mindre plads. Charabanc er også en tidlig vogntype, senere blev dogcart, ponyvogn og kavaliervogn udbredt; til varetransport udvikledes i samme periode den almindelige fjedervogn i forskellige størrelser. Blandt luksuskøretøjer findes også åbne køretøjer. I Danmark blev der stort set kun bygget hestevogne med kaleche eller fast tag til den brug; syd for Danmark var overdækkede vogne mere almindelige. Landauer med to kalecher og halvkalechevognen med kun en kaleche var de mest almindelige luksuskøretøjer i Danmark. Halvkalechevognen findes i flere udformninger, fx victoria, mylord eller barouche; i daglig tale blev disse dog ofte blot kaldt kalechevogne. Coupé, omnibus og den lidt bredere betegnelse karet dækker alle over lukkede vogntyper.

De mest almindelige tohjulede køretøjer i Danmark var gig, dogcart og jumbe. De mest udbredte arbejdsvogne var blokvogn, der ofte blev brugt til tungere læs, og stivvogn. Der var to typer af stivvogne; de havde hver sin konstruktion i Vest- og Østdanmark, og sporvidden varierede ligeledes fra landsdel til landsdel.

I dag anvendes hestevogne især til køresport. Der konkurreres med forskellige vogntyper i disciplinerne dressur, maraton, forhindring samt kombination; Dansk Køre Forbund (stiftet 1973) har ca. 1500 medlemmer (2006). Desuden bruges hestevogne (sulkyer) i travsport. Se også hjul og seletøj.