Metro. Metrostander fra metrostationen på Kongens Nytorv, København. Foto fra 2005.
metro, storbybane, delvis bygget som undergrundsbane. Navnet stammer fra Metropolitan railways, der først blev anvendt i 1863 i London om den første underjordiske jernbane. Betegnelsen er i dag bedst kendt fra Paris (Chemin de fer métropolitain) og New York. Metroen er et elektrisk drevet hurtigbanesystem, der er fuldstændig adskilt fra den øvrige trafik i egen tracé, såvel over- som underjordisk, ofte med hyppige afgange.
I København er der etableret en metro i form af en minimetro (se bybane). En minimetro er en metro eller et metrosystem, der er dimensioneret for rullende materiel med et mindre tværsnitsprofil end normalt og har små togenheder, fx 2-4 vogne; driften er oftest fuldautomatiseret. Se Københavns Metro.
| Find Lydbøger hos Storytel | Find bøger på bogpriser.dk | Studiebøger på pensum.dk | E-bøger hos g.dk | ||||
Metro. Stationerne i Londons metro, The Underground, findes nemt i det brogede bybillede ved hjælp af det enkle logo. Det blev designet af Edward Johnston i 1933.
Viser 3 af 3 billeder
Du kan bidrage til denne artikel. Log ind her
© Gyldendal 2009-2013 - Powered by MindTouch Deki