ballon

Verificeret
Artiklens indhold er godkendt af redaktionen.

Indholdsfortegnelse

Ballon. Léon Gambetta forlader det belejrede Paris i ballon 7.10.1870 under Den Fransk-tyske Krig. Den risikable ballonfærd endte i et egetræ i departementet Oise. Gambetta håbede på, at republikken ligesom i 1793 kunne frelses af folket i våben. Det lykkedes ham fra Tours og senere Bordeaux at mobilisere 600.000 mand, som dog aldrig blev en reel trussel for Bismarcks veltrænede styrker.

ballon, aerostat, ikke-mekanisk luftfartøj uden styre- og fremdrivningsanordninger og lettere end den atmosfæriske luft. Med ballonen hævede mennesket sig første gang fra jorden. En ballon består af en kurv til besætning og udstyr samt af et hylster fyldt med en luftart, der er lettere end den omgivende luft, hvilket bevirker en opdrift, der får ballonen til at løfte sig.

Ballonhylstre fremstilledes tidligere af ferniseret lærred, men i dag anvendes kunststoffer, fx rivfast nylon. Balloner inddeles i tre typer, nemlig varmluft- (dråbeformet), gas- (kugleformet) og kombinationsballoner (højdråbeformet).

Ordet ballon kommer af fransk ballon, forstørrelsesform til balle 'kugle'.

I de første varmluftballoner blev luften opvarmet på jorden af et bål, og de gik derfor ned, når luften i hylstret var afkølet. En kort overgang brugtes flydende sprit, men det var for farligt. Varmluftballoner blev aktuelle igen, da der i 1960 blev udviklet en brænder til flydende gas.

Moderne varmluftballoner medfører således flaskegas (propan) og gasbrændere, således at lufttemperaturen i hylstret kan opretholdes under flyvningen. Ved at tænde og slukke for brænderen kombineret med åbning og lukning af en ventil i toppen af hylstret kan lufttemperaturen i hylstret og dermed flyvehøjden reguleres med stor nøjagtighed.

Gasballoner fyldes i dag med helium, men tidligere brugtes brint eller kulgas. Hylstret er udstyret med en ventil, som bruges til fyldning, og hvorigennem gassen kan slippes ud, hvis trykket stiger (fx ved solopvarmning).

Ballast i form af sand i sække giver mulighed for højderegulering, idet sandet droppes, efterhånden som ballonen mister bæreevne (fx pga. utæt hylster eller afkøling af gassen). Kombinationsballoner består af et hylster opdelt i to separate rum til henholdsvis gas (helium) og luft. Denne type er især velegnet til langdistanceflyvning, hvor solstråleopvarmning (gassen udvides) om dagen vedligeholder bæreevnen, mens gasbrænderen udnyttes om natten.

Varmluftballoner er i dag langt de hyppigste, og til reklamebrug fremstilles de også i mange faconer (fx som hus, dyr eller ølflaske). Balloner anvendes især til sportslige formål, men bruges også videnskabeligt. Små ubemandede sondeballoner (gasballoner) udstyret med en radiosonde bruges således dagligt i vejrtjenesten til måling af vindforhold, temperaturer, tryk m.v. i de højere luftlag.

En standballon (gasballon) er en fortøjet ballon, der kan hales ned ved hjælp af et spil. Disse anvendes nu næsten kun som ubemandede reklameballoner, men blev især under 1. Verdenskrig brugt til observationsformål og under 2. Verdenskrig som spærreballoner.

Ballon. Kobberstik af den første bemandede ballonflyvning, der fandt sted 21.11.1783 fra Château de la Muette i Boulogneskoven. På turen nåede ballonen en distance på 8 km med en flyvetid på 25 min. Passagererne J.F. Pilâtre de Rozier og F.L. d'Arlandes blev dermed verdens første aeronauter.

Historie

Ballonen menes at have været benyttet i Kina i begyndelsen af 1300-t., ligesom der findes beretninger om ballonforsøg i århundrederne derefter. Men som ballonens egentlige opfinder regnes den franske papirfabrikant Joseph Montgolfier, der sammen med broderen Étienne 5.6.1783 opsendte en ubemandet lærredsballon, som var en stor sensation. I september 1783 opsendte de en varmluftballon med et får, en and og en hane, som alle kom ned i god behold.

Ballonen var lavet af papir og blev opvarmet af et bål af våd halm og fåreuld. Man troede nemlig, at opdriften kom fra selve røgen, som jo ligner skyer, idet man ikke vidste, at opvarmet luft udvider sig og dermed får mindre massefylde. Den første ballonopstigning med mennesker om bord fandt sted 21.11.1783 med J.F. Pilâtre de Rozier og F.L. d'Arlandes (1742-1802) som passagerer i en varmluftballon, en ballontype der fik betegnelsen "montgolfiere" efter opfinderne.

Den første gasballon, fyldt med den nylig opdagede luftart brint, steg til vejrs 1.12.1783 med den franske professor J.A.C. Charles som konstruktør og skipper, hvorfor gasballoner fik betegnelsen "charliere". Ballonfartens første dødsulykke indtraf i 1785, da J.F. Pilâtre de Roziers kombinationsballon ("roziere") med varmluft og brint brød i brand under forsøg på at krydse Den Engelske Kanal.

Balloner anvendtes første gang til militære formål under belejringen af Maubeuge i 1794 og igen senere under Den Fransk-tyske Krig 1870-71, hvor balloner transporterede passagerer og breve ud fra det belejrede Paris. Senere anvendtes balloner til videnskabelige forsøg og færder, bl.a. ved S.A. Andrées mislykkedes forsøg på at nå Nordpolen i 1897, samt til stratosfæreflyvninger i 1930'erne, anført af A. Piccard.

I Danmark opsendtes den første ballon allerede 27.12.1783, men den første personopstigning fandt først sted 1.10.1806 med opstigning fra Rosenborg Eksercerplads og landing ved Roskilde.

Først i 1811 foretog Johan Peter Colding som den første dansker en opstigning med en varmluftballon. Han havde tidligere eksperimenteret med brevpost pr. ballon, bl.a. over Storebælt 2.6.1808, hvilket betragtes som verdens første luftpost, samt med afbrænding af ballonfyrværkeri. Ellers var ballonopstigning hovedsagelig et populært indslag i 1800-t.s forlystelsesliv, hvor det blev en del af Tivolis image.

Farvestrålende balloner ses jævnligt på stille sommeraftener.

Farvestrålende balloner ses jævnligt på stille sommeraftener.

I dag er ballonflyvning forbundet med sports- og distanceflyvninger. Således er både Atlanterhavet, Stillehavet samt Mount Everest overfløjet med balloner. Den første jordomflyvning i ballon fandt sted i 1999, se Bertrand Piccard. I 2002 gennemførte amerikaneren Steve Fossett (f. 1944) som den første en soloflyvning Jorden rundt.

I Danmark varetages ballonflyvning af Dansk Ballonunion, stiftet 1981, som er en sammenslutning af 16 klubber repræsenterende mere end 40 varmluftballoner (2006). Foreningen varetager bl.a. kontakten til danske luftfartsmyndigheder og forestår uddannelse af ballonskippere.

 

Find bøger

   
   Find Lydbøger
hos Storytel
   Find bøger
bogpriser.dk
   Studiebøger
pensum.dk
   Læs e-bøger
hos Ready

 

Hvad er et tag? Tags er artiklens nøgleord. Artikler med et fælles tag findes ved at klikke på tagget. Når du er logget ind, kan du tilføje tags og dermed skabe sammenhænge.

© Dette billede må du ...

Balloner og ballongynger i Tivoli i København. Foto fra 2011.

© Dette billede må du ...

Farvestrålende balloner ses jævnligt på stille sommeraftener.

© Dette billede må du ...

Ballon. Kobberstik af den første bemandede ballonflyvning, der fandt sted 21.11.1783 fra Château de la Muette i Boulogneskoven. På turen nåede ballonen en distance på 8 km med en flyvetid på 25 min. Passagererne J.F. Pilâtre de Rozier og F.L. d'Arlandes blev dermed verdens første aeronauter.

© Dette billede må du ...

Ballon. Léon Gambetta forlader det belejrede Paris i ballon 7.10.1870 under Den Fransk-tyske Krig. Den risikable ballonfærd endte i et egetræ i departementet Oise. Gambetta håbede på, at republikken ligesom i 1793 kunne frelses af folket i våben. Det lykkedes ham fra Tours og senere Bordeaux at mobilisere 600.000 mand, som dog aldrig blev en reel trussel for Bismarcks veltrænede styrker.

Viser 4 af 4 billeder

Nyhedsbrev

Om artiklen

Seneste 3 forfattere
sthornval
12/11/2013
Redaktionen
27/12/2012
Bodil Hammer
15/02/2010
Oprindelige forfattere
BCJ
29/01/2009
Brei
29/01/2009
HKo
29/01/2009
JVed
29/01/2009

© Gyldendal 2009-2014 - Powered by MindTouch Deki