Star Alliance, samarbejde mellem luftfartsselskaber, der blev indledt i 1997, om bl.a. billetter og bonusordninger. Star Alliance blev verdens første sammenslutning af luftfartsselskaber med hjemsted i Frankfurt am Main og er fortsat større end de to andre: SkyTeam og Oneworld. Star Alliances stiliserede femtakkede stjerne symboliserer de fem grundlæggere: Air Canada, Lufthansa, Scandinavian Airlines System, Thai Airways International og United Airlines. Alliancen er siden vokset støt til 29 medlemmer, men målet er at komme op på 50. Alliancens direktør har siden 2001 været Jaan Albrecht, der startede sin karriere i 1973 som pilot hos Mexicana Airlines. I 2010 blev han tildelt Tony Jannus Award for dygtigt lederskab inden for luftfart.
Billetssamarbejdet mellem de involverede selskaber er forbilledligt, men har flere gange givet anledning til rygter om illoyal konkurrence, hvilket fik EU til at foretage en undersøgelse af alliancen. Denne betragtes som en milesten inden for luftfart pga. sit store omfang og førte til, at konkurrerende selskaber skabte SkyTeam og Oneworld.
De øvrige medlemmer af alliancen er Varig (1997-2007), Ansett Australia (1999-2001), All Nippon Airways (1999), Air New Zealand (1999), Mexicana (2000-2004), Singapore Airlines (2000), BMI British Midland (2000), Austrian Airlines (2000), koreanske Asiana Airlines (2003), LOT Polish Airlines (2003), Spanair (2003-12), Croatia Airlines (2004), finske Blue 1 (2004), Adria Airways (2004), US Airways (2004), TAP Portugal (2005), America West Airlines (2005), Swiss International Air Lines (2006), South African Airways (2006), Air China (2007), Shanghai Airlines (2007), Turkish Airlines (2008), EgyptAir (2008), Continental Airlines (2009), Brussels Airlines (2009), paraguayanske TAM Airlines (2010), Aegean Airlines/Olympic Air (2010).
Det forventes, at Air India bliver medlem i foråret 2011. Ansett Australia måtte 2001 forlade alliancen pga. konkurs, medens Varig i 2007 udgik pga. misligholdelse af aftaler. Mexicana udgik i 2007 pga. ophørt samarbejde med United Airlines. Det er (2010) uafklaret, hvorvidt Shanghai Airlines kan forblive pa. fusioneringen med China Eastern Airlines. Nogle selskaber lader Star Alliances navn indgå i deres bemaling af halefinnen, medens andre blot har symbolet påmalet ved siden af indgangen til flyet.
| Til forsiden |
| Find Lydbøger hos Storytel | Find bøger på bogpriser.dk | Studiebøger på pensum.dk | E-bøger hos g.dk | ||||
Du kan bidrage til denne artikel. Log ind her
© Gyldendal 2009-2013 - Powered by MindTouch Deki