• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

flyvesikkerhed

Oprindelig forfatter Krag Seneste forfatter Redaktionen

flyvesikkerhed, sandsynligheden for, at der under flyvning ikke sker et havari eller en hændelse, der kunne føre til havari eller skade på luftfartøjet, dets passagerer eller fragt.

Flyvesikkerheden afhænger bl.a. af flyets strukturelle styrke, betjeningsvenlighed for piloter og mekanikere, driftsikkerheden af motorer, hensigtsmæssige vedligeholdelsesforskrifter og -systemer samt uddannelse og udvælgelse af piloter, mekanikere, flyveledere og andet personel.

Luftfartsmyndighederne (i Danmark Statens Luftfartsvæsen) står bl.a. for udstedelse af certifikater og bestemmelser for flyvepladsers og lufthavnes udformning, flyveledelse og trafikhjælpemidler. Bygge- og driftsforskrifter for luftfartøjer mv. udgives af standardiseringsgrunde i internationalt samarbejde ved bl.a. udsendelse af Joint Aviation Regulations (JAR) i Europa og Federal Aviation Regulations (FAR) i USA.

Quiz
Hvilken abe er ikke en menneskeabe?

1: bavian
2: bonobo
3: chimpanse