C-130J glasscockpit. U.S. Airforce Photo.
glasscockpit, (fra eng: glass cockpit) er et cockpit hvor informationerne præsenteres for besætningen på få digitale billedskærme. Billedskærmene kan være af LCD- eller katodestrålerørstypen. Traditionelle cockpitter anvender mange analoge mekaniske eller elektromekaniske viserinstrumenter til at præsentere flyets tilstand og position.
Arbejdspresset i et glasscockpit er lettere, fordi computere overvåger flyets tilstand og position og fokuserer informationen på bemærkelsesværdige hændelser. I traditionelle cockpitter skal besætningen aflæse alle instrumenter rutinemæssigt.
Cockpitter kan være mere eller mindre glasscockpitter; de første supplerede de analoge instrumenter med et head-up display (HUD), der forsynede piloten i et jagerfly med informationer på en glasplade i synsfeltet. De første egentlige glasscockpitter kom med Boeing 767 i 1982, der havde erstattet den kunstige horisont af gyroskoptypen med en computerskærm. Efterhånden blev flere og flere flyinstrumenter digitaliseret i takt med at computerteknologien blev bedre.
Informationer om flyets stilling i luften, flyvehøjde, hastighed m.m. præsenteres på Electronic Flight Instrument System (EFIS), informationer om motorer o.a. udstyr præsenteres på Electronic Centralised Aircraft Monitor (ECAM; Airbus), også kaldet Engine Indications and Crew Alerting System (EICAS; Boeing). Navigations- og vejrinformationer samles i Flight Management System (FMS).
Digitaliseringen af cockpitter har overflødiggjort flymaskinisten (eller 3. piloten) og forenklet reparation og vedligeholdelse af flyinstrumenter.
Som ved andre computere, kan fejl i Air Data Computer betyde sorte skærme i cockpittet. Redundante systemer og analoge reserveinstrumenter samt piloternes evner kan redde flyet, men det er en alvorlig situation.
| Find Lydbøger hos Storytel | Find bøger på bogpriser.dk | Studiebøger på pensum.dk | E-bøger hos g.dk | ||||
Du kan bidrage til denne artikel. Log ind her
© Gyldendal 2009-2013 - Powered by MindTouch Deki