• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

ultralet fly

Oprindelige forfattere Krag og LIJ Seneste forfatter Redaktionen

ultralet fly, UL-fly, lille, enkel flyvemaskine, der hovedsagelig anvendes til fritidsformål. Der findes ingen internationale standarder for UL-fly, men i Danmark må et UL-fly maksimalt have to sæder; et ensædet UL-fly må have en tomvægt på max. 180 kg, og et tosædet max. 210 kg. Endvidere må vingebelastningen ikke overstige 20-24 kg/m2, og brændstofsystemet må maksimalt kunne rumme 20 l brændstof for ensædede og 30 l for tosædede UL-fly.

Flyene deles op i to klasser, klasse A, der styres helt eller delvis ved pilotens vægtforskydning, og klasse B med konventionelle ror. I Danmark kræves et specielt UL-certifikat for tilladelse til at føre UL-fly, og de må ikke flyve uden for dansk område. Statens Luftfartsvæsen (SLV) har lagt ansvaret for administrationen af UL-flyvningen ud til den landsdækkende forening DULFU (Dansk Ultralet Flyver Union), der varetager uddannelse, udstedelse af flyvetilladelse, godkendelse af skoleflyvepladser samt tilsyn med flyene. UL-fly skal opfylde strenge støjkrav, og de skal være lovmæssigt ansvarsforsikrede. DULFU har ca. 410 medlemmer, og der findes i alt ca. 185 UL-fly i Danmark (2005).

Ultralette fly opstod som motoriserede dragefly i USA i 1970'erne. UL-flyvning kom som en bevægelse til Danmark i begyndelsen af 1980'erne, og efter en eksperimentel periode kom den første SLV-bestemmelse for UL-fly i 1985. Siden hen har de gennemgået en rivende udvikling fra primitive rørkonstruktioner med simpel lærredsbeklædning (Dacron) og åbent pilotsæde til lukkede flyvemaskiner, der nærmest ligner førkrigstidens Piper Cub-fly.