Comet

Verificeret
Artiklens indhold er godkendt af redaktionen.

Comet 4 før afgangen på historiens første transatlantiske flyvning. Foto fra 1958.

Comet, verdens første jettrafikfly, bygget af britiske De Havilland Aircraft Co., Hatfield. Prototypen (G-ALVG) fløj første gang d. 27. juli 1949. Flyet havde fire jetmotorer, (DH Ghost 50), og den største version havde plads til mellem 72 og 101  passagerer. Den første udgave havde dog kun plads til 36 passagerer.

Cometen foretog den første kommercielle, jetdrevne trafikflyvning med passagerer 2.5.1952. Den nedsatte rejsetiderne drastisk, fx blev flyvetiden Tokyo-London reduceret fra 86 til 36 timer. Der blev givet mange ordrer på Cometen, men i 1953-54 skete der flere nedstyrtninger, hvilket medførte flyveforbud. Undersøgelser viste, at ulykkerne skyldtes træthedsbrud i trykkabinens struktur.

Opklaringsarbejdet satte programmet langt tilbage, og i mellemtiden overtog bl.a. Boeing 707 markedet for jettrafikfly. Da de strukturelle problemer var løst, producerede man med stor succes adskillige varianter af flyet både til civilt og militært brug. 

Navnet Comet blev i øvrigt anvendt af De Havilland så tidligt som i 1934 til de tre væddeløbsfly, som blev bygget til britiske deltagere i kapløbet Mildenhall (England) - Melbourne. Et af disse, (G-ACSS) vandt kapløbet med en flyvetid på under tre døgn, og typens konstruktionsmetode dannede  sammen med DH 91 Albatross trafikflyet senere grundlag for udviklingen til det berømte Mosquitofly under 2. verdenskrig.

 

Find bøger

   
   Find Lydbøger
hos Storytel
   Find bøger
bogpriser.dk
   Studiebøger
pensum.dk
   Læs e-bøger
hos Ready

 

Hvad er et tag? Tags er artiklens nøgleord. Artikler med et fælles tag findes ved at klikke på tagget. Når du er logget ind, kan du tilføje tags og dermed skabe sammenhænge.
Nyhedsbrev

Om artiklen

Seneste 3 forfattere
Redaktionen
02/05/2011
cjd
01/07/2009
Redaktionen
29/06/2009
Ekspert
cjd
Oprindelig forfatter
LIJ
29/01/2009

© Gyldendal 2009-2014 - Powered by MindTouch Deki