John Tranum fotograferet før starten på sit sidste rekordforsøg 7.3.1935. Han skulle flyves op i 10.000 m højde og lade sig falde frit 8000 m inden udløsningen af faldskærmen, men under opstigningen døde han.
John Tranum, 25.5.1903-7.3.1935, dansk professionel faldskærmsspringer. John Tranum foretog omkring 1500 spring ved flyveopvisninger, især i udlandet. Han gav sig også af med "flyakrobatik", fx at gå rundt på vingerne af et fly i luften og at kravle fra et fly til et andet.
John Tranum omkom, formentlig af et hjerteanfald i 8.500 m højde over Sorø, da han i et dansk militært Fokker fly ført af kaptajn Erik Lærum (1903-85) fra Hærens Flyvertropper var på vej op i stor højde for at sætte verdensrekord i frit fald fra en højde af 10.000 m, inden faldskærmen bevidst først skulle udløses i ekstrem lav højde.
Begivenheden blev både optaget af
Statsradiofonien og filmet af
Ingolf Boisen. John Tranum udgav i 1930 sin
selvbiografi Nine Lives. Den udkom på dansk i 1986 med
titlen Mellem himmel og
jord.
| Find Lydbøger hos Storytel | Find bøger på bogpriser.dk | Studiebøger på pensum.dk | E-bøger hos g.dk | ||||
Du kan bidrage til denne artikel. Log ind her
© Gyldendal 2009-2013 - Powered by MindTouch Deki