© NASA
Sea King-helikopter fra US Navy der henter Apollo 17-astronauter.
S-61 Sea King, helikopter udviklet af Sikorsky til U.S. Navy. SH-3 Sea King fløj første gang i 1959 og er udrustet med en dyppesonar. Sea King var i mange år anvendt fra hangarskibe til antiubådskrigsførelse, let transport, eftersøgnings- og redningsmissioner. Sea King-helikoptere har også bjærget NASA's Gemini- og Apollo-rumkapsler fra havet og har fløjet for amerikanske præsidenter under navnet Marine One.
De civile udgaver S-61L og S-61N (amfibieudgave) flyver for bl.a. Grønlandsfly. Flyvevåbnet har siden 1965 anvendt Sikorsky S-61A (Air Force) som redningshelikopter. S-61A er en hybrid mellem Sea King og S-61N, og ni S-61A er leveret til Flyvevåbnets eskadrille 722. I Danmark blev S-61A udfaset i juni 2010 og er blevet afløst af AgustaWestland AW101 (tidl. EH-101) helikopteren, der skal udføre SAR-opgaver (redningstjeneste) og VIP-flyvning. Helikopteren skulle have været udfaset i 00'erne, men udfasningsperioden blev forlænget, da leverancerne af afløseren vil strakte sig over længere tid end først forventet.
Omkring 350 S-61 blev fremstillet på licens af Agusta (Italien), Kawasaki (Japan) og Westland (England), mens Sikorsky selv fremstillede ca. 750 stk.
| Find Lydbøger hos Storytel | Find bøger på bogpriser.dk | Studiebøger på pensum.dk | E-bøger hos g.dk | ||||
Du kan bidrage til denne artikel. Log ind her
© Gyldendal 2009-2013 - Powered by MindTouch Deki