Short Brothers er en britisk flyfabrik i Belfast, ofte forkortet som Shorts.
De to meget begavede brødre Horace Leonard, (født 1872) og Hugh Oswald,(født 1883) indgik i deres unge år et makkerskab om at bygge balloner og flyvemaskiner.Der var også en tredie broder i familien Albert, født i 1875, men han gik ikke ind i flyverdenen.
Horace foretog i 1890erne det meste af en verdensrejse og gjorde sig bemærket ved verdensudstillingen i Paris i 1900, hvor han installerede en auxtethophone ( en slags megafon/grammofon i Eifeltårnet. Med den udsendte han musik og arier ud over Paris.
Under verdensudstillingen begyndte han og Eustace at gå mere ind i konstruktion af ballonhylstre som var større og mere effektive end hvad man havde kendt før. I 1905 vandt brødrene en kontrakt fra War Office om bygning af tre observationsballoner til den indiske hær. Da brødrene havde overværet Wilbur Wrights flyvninger i Frankrig i 1908, blev de enige om at det skulle være slut med balloner, for nu ville de til at flyve. De grundlagde i 1908 verdens første flyfabrik. I perioden op til 2. verdenskrig koncentrerede fabrikationen sig hovedsagelig om søfly og flyvebåde såsom Singapore, Calcutta, Kent, Sunderland, Short Empire og Sandringham.
Under 2. verdenskrig producerede fabrikken desuden det første britiske firemotorede bombefly (Stirling). I 1989 blev fa. opkøbt af Bombardier Aerospace og gik over til at fremstille komponenter til fly og flymotorer.
Bombeflyet Stirling fløj første gang i maj 1939 og gik i tjeneste to år senere. Den var baseret på erfaringer med den vellykkede Sunderland flyvebåd samt efter krige Shetland og Solentsom slut på flyvebådsæraen. Air Ministrys tåbelige krav om at spændvidden skulle begrænses til 100 fod (30,48 m) for at kunne genbruge hangarerne, gjorde at Short Stirlings indfaldsvinkel var stor ved start og landing. Bombeflyet levede ikke op til forventningerne og blev fra 1943 takket være nye og bedre typer som Handley Page Halifax og Avro Lancaster gradvist henvist til andre opgaver såsom udlægning af miner i fjendtlige farvande og slæbefly for transportsvævefly. Der blev fremstillet knap 2.400 af typen Stirling, som under krigen nedkastede 27.000 tons bomber og udlagde 20.000 miner med et tab af ca. 650 fly.
I nyere tid har man (Bombardier) bygget Short Tucano træningsflyet til Royal Air Force på fabrikken i Belfast.
Hvor underligt det end måtte lyde, så undlod Royal Air Force efter
2. verdenskrig at bevare et Stirling fly til museumsbrug.
| Find Lydbøger hos Storytel | Find bøger på bogpriser.dk | Studiebøger på pensum.dk | E-bøger hos g.dk | ||||
Du kan bidrage til denne artikel. Log ind her
© Gyldendal 2009-2013 - Powered by MindTouch Deki