| Læs også |
|---|
| • Københavns
lufthavne • Tirstrup Lufthavn • Beldringe Lufthavn Det er de mest læste artikler i emnet Lufthavne og jordorganisation |
| Til forsiden |
Fornebu lufthavn, lufthavn ved Oslo 1939-1998; erstattet af Gardermoen ved nedlukningen 7.10.1998.
I 1934 påbegyndtes den ekstremt besværlige anlæggelse af Fornebu Lufthavn på halvøen Fornebu 7 km sydvest for Oslos bykerne. Over 1 mio. m³ klippe måtte sprænges bort. I 1937 kom betonbaner og ankomstbygning samt de første hangarer. Åbningen skete 1.6.1939, men lufthavnen blev trekvart år efter overtaget af den tyske værnemagt. Den første start fra lufthavnen efter dens åbning blev udført af en Focke-Wulf 200 Condor fra DDL som ved en fejltagelse valgte at starte direkte fra parkeringsområdet.
I 1971 vedtog de norske myndigheder at den militære flyveplads Gardermoen fremover skulle påtage sig en større del af den internationale civile lufttrafik og dermed aflaste Fornebu der fra 1988 kun skulle betjene indenrigstrafik. Indtil 1996 lå områdekontrollen med den sydnorske lufttrafik i Fornebu.
|
Den første flyveplads i Oslo-regionen var Kjeller Lufthavn (17 km nordøst for Oslo), som sammen med en flyfabrik blev anlagt så tidligt som i 1912. Stedet anvendes fortsat af norske militærfly samt af mindre privatfly. Her findes også her et mindre flymuseum. Fra 1927 til 1939 var Oslos vigtigste lufthavn Gressholmen, der dog kun kunne benyttes af hydroplaner. Den lukkede i forbindelse med Fornebu Lufthavns åbning. Stedet blev i sin tid anvendt af Deutsche Lufthansas Dornier Wal og Superwal flyvebåde. Passagererne blev sejlet derud fra Oslos Centralbanegård. Det Norske Luftfartselskap DNL befløj pladsen med Sikorsky S-43 amfibiefly. Efter 2. verdenskrig fortsatte dette selskab med at anvende søfly i form af tre store Short Sandringham flyvebåde, idet der dengang endnu ikke fandtes flyvepladser nord for Trondheim. Landingsrampen og et par af hangarerne på Gressholmen eksisterer fortsat, men anvendes nu til opbevaring af lystbåde i vinterhalvåret. |
I 1996 havde lufthavnen over 10 mio. passagerer og var dermed Norges største. Den 7.10.1998 startede det sidste fly fra Fornebu, og samme nat flyttede en kortege på 500 lastbiler alt nødvendigt udstyr fra Fornebu til Gardermoen som fra næste morgen nu skulle være Oslos officielle lufthavn. Efter lukningen er en stor del af lufthavnens område udlagt til erhvervs- og boligbyggeri.
| Find Lydbøger hos Storytel | Find bøger på bogpriser.dk | Studiebøger på pensum.dk | E-bøger i Bøger app | ||||
Du kan bidrage til denne artikel. Log ind her
© Gyldendal 2009-2013 - Powered by MindTouch Deki