| Læs også |
|---|
| • skibsregister • søfart • Pinen og Plagen Det er de mest læste artikler i emnet Færgefart og søfart generelt |
| Til forsiden |
Mogens Frohn Nielsen, 1.4.1935-28.9.2010, dansk skipper, foredragsholder og forfatter. Han var bl.a. gartnerelev, inden han sejlede som styrmand for A.P. Møller - Mærsk og tog skibsførereksamen. Ydermere var Mogens Frohn Nielsen søløjtnant af reserven og gjorde tjeneste for Søredningstjenesten i Grønland.
Efter at have været styrmand for skoleskibet Danmark 1965-69 iværksatte han selv et skoleskibsprojekt for utilpassede unge på skonnerten Fulton. Her udøvede han fra 1970 og 17 år frem en konsekvent pædagogik, der var med til at skabe rammer for og rette op på mange af de unges tilværelse.
Mogens Frohn Nielsens metoder var ofte på kant med tidens pædagogiske syn. I 1987 blev der rejst tiltale mod ham for voldelig afstraffelse, der dog blev frafaldet af statsadvokaten. Tiltalen betød, at han måtte forlade Fulton-projektet, men efter en svær krise kastede han sig ud i at skrive bøger og holde et væld af foredrag landet over.
Mogens Frohn Nielsen er bl.a. blevet portrætteret i Danmarks Radios dokumentarudsendelser Man er hvad man yder (1981) og Drengene fra Fulton - 18 år efter (2000).
Drengene fra Fulton - 18 år senere på dr.dk
| Find Lydbøger hos Storytel | Find bøger på bogpriser.dk | Studiebøger på pensum.dk | E-bøger hos g.dk | ||||
Du kan bidrage til denne artikel. Log ind her
© Gyldendal 2009-2013 - Powered by MindTouch Deki