søfart (Bemanding og uddannelser)

Indtil 1985 var bemanding af danske handelsskibe i almindelighed fastsat efter skibets størrelse, maskinkraft og fartsområde. Med Lov om skibes besætning gik man imidlertid over til besætningsfastsættelse efter skibets alder, type, konstruktion, udrustning og anvendelse.

Kvalifikations- og uddannelseskravene er hovedsagelig baseret på STCW-konventionen (Standards of Training, Certification and Watchkeeping for Seafarers).

I sejlskibstiden foregik uddannelsen hovedsagelig til søs. Enhver skibsfører var begyndt som skibsdreng, og efter sejltid som hhv. dreng, ungmand, letmatros og matros var han fuldbefaren og kunne læse til styrmand og skibsfører på en navigationsskole. Matrosen, der forblev menig, kunne blive bådsmand. I store sejlskibe kunne der derudover være en sejlmager og en tømmermand.

Dampmaskinens og dieselmotorens anvendelse betød nye opgaver om bord udført af maskinmestre, donkeymand, fyrbødere og kullempere, og endnu en specialist, telegrafisten, blev en obligatorisk del af skibets bemanding.

Endelig er der en kok om bord og i lidt større skibe også hovmester, koksmater samt evt. en bager, messedrenge og stewardesser. I passagerskibe med tjenere ansat vil denne stab arbejde under ledelse af en purser. Hvis skibet har mere end 100 personer om bord og er i international fart af mere end tre dages varighed, skal der også være en læge.

I sidste halvdel af 1900-t. fik skibene stadig mere automatisering og teknologi om bord. Behovet for mandskab blev dermed mindre, og kravene til uddannelse og fleksibilitet ændredes. I 1985 indførte man derfor en uddannelse til skibsassistent, en menig kategori, der kan gøre tjeneste både på dækket og i maskinen. Denne er siden suppleret med skibsmekanikeruddannelsen, der også giver mulighed for beskæftigelse i land.

Også maskinrummene blev automatiserede, og fjernovervågning og -kontrol fra broen af maskiner og tilhørende systemer medførte behov for, at navigatørerne fik øget deres viden om maskintekniske forhold, samtidig med at behovet for vagtgående maskinmestre blev reduceret. Bl.a. som konsekvens heraf påbegyndtes i 1997 en helt ny uddannelse af skibsofficerer, hvor man i de første 4¹/₂ år uddannes i teori og praksis både som styrmand og maskinmester. Efter sidste teoridel er man juniorofficer og kvalificeret til at gøre tjeneste både som vagthavende navigatør og maskinmester. Juniorofficeren kan efter 1¹/₂ års sejltid vælge, om uddannelsen skal afsluttes med skibsførereksamen eller maskinmestereksamen, hvilket i begge tilfælde kræver et yderligere ophold på en navigationsskole eller en maskinmesterskole. Den færdiguddannede seniorofficer kan enten blive skibsfører eller maskinchef.

For officerer i skibe under 3000 BT (eng. GT) eller med fremdrivningseffekt under 3000 kW findes særlige uddannelser til sætteskipper eller skibsmaskinist. Skibe under 500 BT (eng. GT) kan føres af en kystskipper, og styrmanden kan være en bedstemand.