København, femmastet bark, bygget i Leith i 1921 som skoleskib til Det Østasiatiske Kompagni; i en periode verdens største sejlskib. Skibet var 132 m langt, 15 m bredt og målte 5200 t dødvægt. Mastehøjden var 57 m, og det samlede sejlareal 4645 m2. Dieselmotoren var på 640 hk og kom fra B & W. Skibet havde rær på de fire forreste master.
Det Østasiatiske Kompagni bestilte allerede 4.7.1914 København, der som skoleskib skulle sikre rederiet den nødvendige tilgang af styrmænd, men det første skib blev beslaglagt af Royal Navy, som i stedet døbte det Black Dragon og anvendte det som kuldepotskib i Gibraltar. Black Dragon blev først ophugget i 1960. Nybygningen ankom til København den 3.10.1921. Året efter var skibet årets julemærkemotiv.
På de første fem rejser var baron Niels Juel-Brockdorff chef, og ud over de knap 50 elever var der normalt en besætning på 15 mand samt nogle matroser. Herefter blev H.K. Christensen skibsfører på de næste fire ture. På skibets sidste tre ture var bornholmeren Hans Ferdinand Andersen chef. Barken forlod København på sin 9. og sidste rejse den 14.9.1928. Som så ofte før gik turen til Sydamerika, og man ankom til Buenos Aires den 6.12.1928. Her viste det sig umuligt at sikre skibet en fragtlast, hvorfor man indtog ballast af sand og ferskvand.
Efter en uges ophold afgik København 14.12.1928 fra Buenos Aires med Adelaide i Australien som destination, men forsvandt på rejsen med sin besætning på 60 mand, hvoraf 45 var elever. Sidste radiokontakt med skibet skete den 21/22.12.1928, hvor skibet da havde tilbagelagt ca. 1100 sømil. Forventet ankomst til Adelaide var 1.2.1929. Andre skibe på samme tid og strækning meldte om mødet med adskillige store isbjerge og tæt tåge.
På trods af en meget omfattende eftersøgning fra februar til september 1929 fandt man ikke dengang og har heller ikke siden set det mindste spor af skibet. Man formoder, at det enten er kollideret med et isbjerg eller under fuld sejlføring er blevet overrasket af en storm. Eftersøgningen blev desværre vildledt af en rapport om, at København den 21.1.1929 var blevet observeret fra øen Tristan da Cunha. På dette tidspunkt skulle skibet ellers have været betydeligt nærmere Adelaide. I september blev det opklaret, at det sete fartøj i virkeligheden var den firemastede finske bark Ponape. Kort forinden havde det australske flyvevåben forgæves afsøgt den australske vestkyst. Herefter blev al eftersøgning indstillet. På Hammeren (Bornholm) blev i 1939 opstillet en mindesten for tre lokale omkomne, deriblandt skibsføreren.
Man kan finde modeller af skoleskibet København i 35 danske kirker. En af de smukkeste og største findes i Solbjerg Kirke på Frederiksberg. Søfartssamlingerne i Troense har også en særdeles seværdig model.
|
Hother Scharling: Med femmastet bark "København" jorden rundt (1923) Jens Ervø: Femmasteren "København" (1932) Hanne Poulsens lange artikel i Handels- & Søfartsmuseets årbog (1988) Palle Bruus Jensen & Erik Jensen: Skoleskibet København (2005) |
| Find Lydbøger hos Storytel | Find bøger på bogpriser.dk | Studiebøger på pensum.dk | E-bøger hos g.dk | ||||
Du kan bidrage til denne artikel. Log ind her
© Gyldendal 2009-2013 - Powered by MindTouch Deki