København

Verificeret
Artiklens indhold er godkendt af redaktionen.

Indholdsfortegnelse

København, femmastet bark, bygget i Leith i 1921 som skoleskib til Det Østasiatiske Kompagni; i en periode verdens største sejlskib. Skibet var 132 m langt, 15 m bredt og målte 5200 t dødvægt. Mastehøjden var 57 m, og det samlede sejlareal 4645 m2. Som hjælpemotor havde København en 4-cylindret dieselmotor fra B & W.

Københavns første skibsfører var Niels Juel-Brockdorff, og han afløstes i 1922 af sin førstestyrmand Jens Mortensen. I perioden 1925-28 var H.K. Christensen skibsfører, og i 1928 overtog hans førstestyrmand bornholmeren Hans Ferdinand Andersen skibsførerposten på Københavns to sidste rejser.

Københavns forlis

Barken forlod København på sin 10. og sidste rejse den 14.9.1928 med Sydamerika som destination. Besætningen på 60 mand, hvoraf 45 var elever, ankom til Buenos Aires den 6.12.1928 og fik her ordre fra ØK om at fortsætte mod Australien i stedet for at vende direkte tilbage til Europa. Det viste sig umuligt at sikre skibet en fragtlast, hvorfor man indtog ballast af sand.

København afgik 14.12.1928 fra Buenos Aires med Adelaide som destination, men forsvandt sporløst på rejsen med sin besætning. Sidste radiokontakt med skibet skete den 22.12.1928, hvor skibet da havde tilbagelagt ca. 1100 sømil. Forventet ankomst til Adelaide var februar 1929.

På trods af en meget omfattende eftersøgning fra februar til september 1929 fandt man ikke dengang og har heller ikke siden fundet det mindste spor af skibet. Man formoder, at det enten er kollideret med et isbjerg eller under fuld sejlføring er blevet overrasket af en storm. Eftersøgningen blev desværre vildledt af en rapport om, at København den 21.1.1929 var blevet observeret fra øen Tristan da Cunha. På dette tidspunkt skulle skibet ellers have været betydeligt nærmere Adelaide. I september blev det opklaret, at det sete fartøj i virkeligheden var den firemastede finske bark Ponape. Herefter blev al eftersøgning indstillet, og et søforhør afsluttede sagen juridisk.

Hammeren (Bornholm) blev i 1939 opstillet en mindesten for tre lokale omkomne, deriblandt skibsføreren. Man kan finde modeller af skoleskibet København i flere danske kirker, bl.a. Solbjerg Kirke på Frederiksberg i København. Søfartssamlingerne i Troense har også en seværdig model.

Litteratur anbefalet af Den Store Danskes brugere

Hother Scharling: Med femmastet bark "København" jorden rundt (1923)

Jens Ervø: Femmasteren "København" (1932)

Hanne Poulsens lange artikel i Handels- & Søfartsmuseets årbog (1988)

Palle Bruus Jensen & Erik Jensen: Skoleskibet København (2005)

 

Find bøger

   
   Find Lydbøger
hos Storytel
   Find bøger
bogpriser.dk
   Studiebøger
pensum.dk
   Læs e-bøger
hos Ready

 

Hvad er et tag? Tags er artiklens nøgleord. Artikler med et fælles tag findes ved at klikke på tagget. Når du er logget ind, kan du tilføje tags og dermed skabe sammenhænge.
Nyhedsbrev

Om artiklen

Seneste 3 forfattere
Redaktionen
15/01/2014
KBcke
15/01/2014
Redaktionen
15/01/2014
Oprindelig forfatter
OVen
31/01/2009

© Gyldendal 2009-2014 - Powered by MindTouch Deki