lodstvang, pligt til at tage lods i visse vanskelige eller snævre farvande, hvor grundstødning eller anden form for havari kan spærre farvandet eller give anledning til skader ved udslip af brændselsolie og miljøskadelig ladning. En stat kan indføre lodstvang for nationale farvande, mens det er vanskeligt at få indført lodstvang i internationale farvande. Det gælder ikke mindst de danske sunde og bælter, der har status som internationale gennemsejlingsfarvande, hvortil yderligere kommer, at Danmark ved Sundtoldens ophævelse i 1857 gav afkald på nogensinde at ville indføre lodstvang i gennemsejlingsfarvandene.
| Find Lydbøger hos Storytel | Find bøger på bogpriser.dk | Studiebøger på pensum.dk | E-bøger hos g.dk | ||||
Du kan bidrage til denne artikel. Log ind her
© Gyldendal 2009-2013 - Powered by MindTouch Deki