• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

dybdemåler

Oprindelig forfatter SIbT Seneste forfatter Redaktionen

Dybdemåler. Dybdemåling vha. ekkolod.

Dybdemåler. Dybdemåling vha. ekkolod.

dybdemåler, instrument til bestemmelse af den lodrette afstand fra havoverflade til havbund og evt. også havbundens beskaffenhed. Den ældste kendte dybdemåler er den stage, hvormed et fartøj blev drevet frem. Fra ca. 2500 f.Kr. kendes håndloddet, et aflangt, konisk blylod på ca. 5 kg med en udboring i bunden til talg eller voks, som kunne optage bundprøver. Monteret på en lodline kastes det fremover, og dybden aflæses, når lodlinen står lodret. Ved større dybder end ca. 30 m benyttes et tungere lod på ca. 20 kg, dybdeloddet. Håndlod og dybdelod var uundværlige hjælpemidler under sejlads i nedsat sigtbarhed, men begge krævede, at skibets fart skulle nedsættes. I løbet af 1800-t. udvikledes instrumenter, der kunne benyttes, selvom skibet gjorde nogen fart. For at forøge loddets fart mod havbunden benyttedes tynde metalwirer, kontrolleret fra spil om bord. Over dybdeloddet blev anbragt instrumenter, hvorpå man kunne aflæse den distance, som dybdeloddet havde gennemløbet til havbunden. En vandsnegl med omdrejningstæller, der blev omsat til vanddybde, var en løsning. En anden var et beskyttet glasrør, lukket i øverste ende og åbent i nederste. Ved farten mod havbunden trængte vand ind i røret, og en kontraventil fastholdt vandstanden, så dybden kunne aflæses om bord.

I 1912 fik den tyske fysiker Alexander Behm (1880-1952) patent på et instrument, ekkoloddet, der var baseret på måling af tidsforløbet, fra et lydsignal afsendes gennem vand, til det som ekko vender tilbage. Lydens hastighed i vand er ca. 1500 m/s, og tidsforløbet kan herefter omsættes til afstand. Med et ekkolod kan dybdemåling foretages løbende, også på skibe i meget høj fart. I de tidligste instrumenter kunne bl.a. skruelyd virke forstyrrende, og derfor anvendes lydfrekvenser på mellem 25 og 50 khz. Lydhastigheden i vand varierer med saltindhold og temperatur, men i moderne instrumenter kan der kompenseres for disse forhold. Ekkolod benyttes ved kortlægning, inden for navigation, ved fiskeri og ved geologiske undersøgelser, hvor instrumenternes følsomhed afstemmes til de specielle formål. I fiskefartøjer anvendes farveekkolod, dvs. en farvegengivelse på en skærm af bundstruktur, evt. fiskestimer samt en digital dybdeangivelse.