sjægte, (af no. skjekte, muligvis af nederl. schechten 'pile af sted, løbe hurtigt'), spidsgattet, middelstor, klinkbygget båd, ofte med ringdæk og dam; anvendt til fiskeri og transport. Typen, der menes at stamme fra Sydnorge, blev fra midten af 1800-t. almindelig i især den vestlige del af Limfjorden. Sjægten blev tidligere roet eller sejlet, rigget med sprydsejl, fok og evt. topsejl; den findes nu også med motor. Snurrevoddets opfinder, Jens Væver, fiskede som en af de første med sjægte i Limfjorden (se fiskeri).
| Find Lydbøger hos Storytel | Find bøger på bogpriser.dk | Studiebøger på pensum.dk | E-bøger hos g.dk | ||||
Du kan bidrage til denne artikel. Log ind her
© Gyldendal 2009-2013 - Powered by MindTouch Deki