bov

bov, (sa. ord som 'forlår på dyr', indoeur. ord opr. med bet. 'arm'), forskibets runding fra stævnen til skrogets fulde bredde. Bovens form har betydelig indflydelse på skibets rummelighed, sejlegenskaber samt på den kraft, der skal til for at drive det frem. Her er ofte tale om modsatrettede hensyn, der fører til et kompromis ved konstruktionen. Bovbølger er en del af det bølgesystem, skibet sætter i gang ved sin bevægelse gennem vandet. Bølgestørrelsen afhænger af forskibets form (fx bulbstævn), der tilstræbes udformet således, at mindst mulig bovbølge rejses, da denne repræsenterer et tab af fremdrivningsenergi.

I boven kan anbringes en bovpropel, hvis formål kan være at give skibet fremdrivning i begge retninger, så fx færger, der besejler korte overfarter, ikke behøver at vende. Kraftige bovpropeller bruges i isbrydere til at suge vandet bort under isen, så denne lettere brækker, når isbryderens skrå stævn løber op over iskanten.