• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

skibsmåling

Oprindelig forfatter IN Seneste forfatter Redaktionen

skibsmåling, bestemmelse af et skibs størrelse, lasteevne m.m. Skibe har gennem århundreder været afgiftsobjekter, og afgifterne har oftest været fastsat ud fra skibenes størrelse. Bestemmelse af størrelsen har undergået mange ændringer i tidens løb. For fx græske og romerske galejer og nordiske vikingeskibe blev den angivet ved antallet af årer. Efterhånden gik man for fragtskibe over til skibenes hoveddimensioner, længde, bredde og sidehøjde (se fribord), og til deres drægtighed, dvs. lasteevne, og dermed indtjeningspotentiale. Imidlertid kan skibe med samme hoveddimensioner have forskellig lasteevne, afhængigt af om skroget er slankt eller fyldigt. Hoveddimensionerne er væsentlige, fx ved passage af sluser og kanaler, men i mange tilfælde er drægtigheden et bedre mål for størrelsen.

I Europa indførte England som et af de førende skibsfartslande i 1347 en afgift på 3 shilling pr. tønde vin, som et skib, der anløb engelsk havn, kunne medføre. Da indholdet også kunne være fx salt, blev "tønder" imidlertid et vægtmæssigt flertydigt mål for lasteevnen. Andre europæiske lande fulgte samme praksis og målte både egne og andre landes skibe, som anløb deres havne. For at lette kontrollen udstyredes skibene med målebreve udfærdiget af deres nationale myndigheder. Danske og norske skibe havde siden middelalderen angivet deres drægtighed i læst. I 1666 indførtes den såkaldte trælæst på 4000 pund, og i 1672 fulgte kommercelæsten på 5200 pund; Toldvæsenet var udstedende og kontrollerende myndighed. I 1854 indførte Storbritannien et målesystem med registerton (a 100 eng. kubikfod) som rumfangsenhed; systemet blev indført i Danmark i 1867. Fra 1930'erne forsøgte søfartsnationerne at få ensartethed i målemetoderne, hvilket dog først lykkedes i 1954. Et nyt regelsæt indførtes i 1969, da man forlod registerton som måleenhed. Man bibeholdt to mål for skibes størrelse, bruttotonnage (BT), ofte anvendes i stedet den engelske betegnelse gross tonnage (GT) og nettotonnage (NT).

BT beregnes med en foreskrevet formel ud fra rumfanget af alle lukkede rum i skibet, NT med en mere kompliceret formel ud fra rumfanget af lastrum og tanke og antallet af passagerer. BT og NT fremstår som ubenævnte tal. Målene ligger til grund for opkrævning af mange afgifter, for tekniske krav til skibene og for besætningens størrelse og uddannelse. Der gælder dog fortsat særlige måleregler for skibe, der sejler gennem fx Suezkanalen og Panamakanalen.

I Danmark hørte den lovbefalede måling af skibe og udstedelse af målebreve og certifikater under Statens Skibstilsyn indtil oprettelsen i 1988 af Søfartsstyrelsen. Styrelsen har nu lagt den praktiske måling af skibene ud til skibsmålere og står kun for registreringen af målingerne i sin databaser. Af ikke-lovkrævede mål bruges dødvægt som en vægtangivelse, og bale-kapacitet og grain-kapacitet som rumfangsangivelser af lasteevne henholdsvis ved baller og ved finkornet ladning. De tre mål er af stor betydning for rederier og befragtere.



    • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

    • Kommentar til redaktionen Vedr. skibsmåling Marker den cirkel
      Send kommentar


  • Copyright

    Denne artikel må du ...

  • Kilde

    Denne artikel stammer fra:
    Leksikon

  • Historik