Parkometer, møntautomat med indikatorur, hvor man kan betale for retten til at parkere i et afmærket felt ud for parkometeret i et vist tidsrum.
Faktaboks
- Etymologi
- Ordet parkometer kommer af varemærkenavnet Park-O-Meter, af engelsk park 'parkere' og -meter.
Parkometeret blev opfundet i USA i 1930'erne. De første parkometre i Danmark blev opstillet i København i 1961; af æstetiske og økonomiske grunde er parkometre fra slutningen af 1990'erne afløst af billetautomater.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.