.

Styretøj, rat, ratstamme, styrehus samt forbindelserne fra styrehus til forhjul i fx en bil. Styrehuset ændrer ratstammens drejende bevægelse til en frem- og tilbagegående bevægelse, oftest vha. et snekkegear eller en tandstang. Fra styrehuset overføres bevægelserne via forbindelsesstænger til svingarme ved hjulene. Stængerne er konstrueret således, at hjulenes affjedringsbevægelser ikke påvirker styringen, og at det inderste hjul drejer mere end det yderste (se Ackermannstyring).

Af sikkerhedshensyn er ratstammer i dag konstrueret på en sådan måde, at de skydes sammen i tilfælde af en kollision.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig