En berline er en hestevognstype, der blev designet i Berlin i 1660 af piemonteseren Philip de Chiesa (1629-1673), som var ingeniør hos kurfyrst Frederik Vilhelm den Store af Brandenburg. Oprindelig var berlinen en stor komfortabel rejsevogn for en eller to personer, men efterhånden blev den også benyttet som byvogn med op til fire personer.
Berlinen havde ry for at være sikker og stabil. Den var forsynet med to perches, dvs. langvogne opbygget således, at forhjulene kunne passere perchen, hvorved venderadiussen blev stærkt reduceret. Vognkassen var ophængt i læderremme, og dørene var forsynet med glas.
Den store berline til rejsebrug blev i 1791 brugt af den franske kong Ludvig 16. og hans familie ved flugten fra Paris indtil arrestationen i Varennes-en-Argonne. I 1800-tallet fungerede berlinen som gallavogn ved Europas hoffer.
Navnet berline har senere været anvendt som samlebetegnelse for gallavogne, karosser eller helkareter med lukket symmetrisk fading, to sæder placeret over for hinanden (vis-a-vis) og fast kuskebuk.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.