En karetmager var i hestevognenes tid en håndværker i købstæderne, der fremstillede kareter og andre personkøretøjer (luksusvogne) og erhvervsvogne efter tegning sammen med smede, gørtlere, saddelmagere og malere. En håndværker, der fremstillede køretøjer til lager, kaldtes vognfabrikant. Den håndværker, ofte en husmand, der fremstillede vogne til landbruget efter gamle traditioner og uden tegning, kaldtes en hjulmager – også benævnt hjulmand eller hjuler.

Karetmagerfagets udvikling

Karetmagerfaget havde sin oprindelse i middelalderens karm- og vognmagere, der var inspireret af former og arbejdsmetoder fra det øvrige Europa. I takt med jernbanernes og sporvognenes udbredelse kom karetmagerne også til at udføre karrosseriarbejde, og efter 1. Verdenskrig udførtes karrosserier til automobiler ofte med stel af træ beklædt med stålplader.

Efter 2. Verdenskrig udførte karetmagerne en række selvbærende karrosserier til last- og specialkøretøjer samt busser af træ, metal og kunststofmaterialer ofte på importerede chassiser. I efterkrigstiden forsvandt hestevognene efterhånden, og karetmagerne blev i stedet karrosserimagere under metalfagene.

Restaurering af ældre hestevogne udføres i vore dage af specialister i ind eller udland. De fremstiller også nye hestesportsvogne i moderne materialer.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig