En karm er et ældre udtryk for en fading, som er en vognkasse til en rejsevogn trukket af heste. Betegnelsen karm henviser oprindelig til en vognkurv af fletværk, som kendes fra middelalderens og renæssancens vogntyper, fx en kuskevogn.

En karmmager er tilsvarende et ældre udtryk for en karetmager, der fortrinsvis byggede fadinger, mens stelmageren byggede undervogne med hjul, og hjulmageren (også kaldet hjulmanden eller hjuleren) var en landhåndværker, der byggede de stive arbejdsvogne uden tegning. I perioder var byggeriet af rejsevogne så specialiseret, at der opstod strid mellem snedkerne og karetmagerne om, hvem der havde ret til at fremstille fadinger til lukkede vogne.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig