Patentaksel, hærdet stålaksel til hestekøretøjer, der afløste den bløde smøreaksel af smedejern, som krævede daglig smøring. Patentakslen har selvsmørende, lukket bøsning der er forsynet med en oliebeholder, som på hjulets yderside lukkes af med en hjulkapsel. Det betød at man kunne nøjes med at smøre et par gange om året. Patentakslen blev opfundet og patenteret af englænderen John Collinge allerede i 1792 (kaldet Collingeaksler) og i de følgende årtier videreudviklet (med flere patenter) og fremstilledes i 1800-tallet bl.a. af fabrikkerne i Offenbach am Main og kaldtes derfor Offenbachaksler. En lidt forenkelt udgave af patentakslerne var de såkaldte halvpatentaksler med cylindriske akselarme af stål og tætte oliesmurt lejer. Navet er kun fastholdt af en enkelt møttrik uden navkapsel ligesom på smøreakslerne. Patent- og halvpatentaksler kaldtes også olieaksler.