DULFU, Dansk Ultralet Flyver Union, organisation, der administrerer UL-flyvningen i Danmark; stiftet i 1982 under navnet Micro 82; navneændring til DULFU 27.11.1983. DULFU varetager opgaver, der er uddelegeret af Trafikstyrelsen, herunder uddannelse, udstedelse af flyvetilladelse, godkendelse af skoleflyvepladser samt tilsyn med flyene. DULFU havde i 2007 441 medlemmer.