Faktaboks

Alfred Nervø
Født
10. oktober 1879, København
Død
11. august 1921, København

Alfred Nervø bag rattet i sin flyvemaskine Wamba, som han i 1910 foretog flyvningen over København i. Flyvningen begyndte og endte på Kløvermarken, hvor et stort opbud af tilskuere fulgte begivenhederne.

.

Alfred Nervø i flyvemaskinen Wampa på sin tur over København om aftenen 3.6.1910. Ruten gik fra Kløvermarken ud over Reden til Kastellet, derfra ind over Østerbrogade, langs med søerne og via Rådhuspladsen tilbage til Kløvermarken. For turen fik Nervø 500 kr., som filminstruktøren Ole Olsen fra Nordisk Film havde udlovet til den første, der kunne flyve en tur ind over Rådhuspladsen.

.

Alfred Nervø var en dansk journalist, motorsportsmand og flyver.

Alfred Nervø, der i 1905 blev medarbejder ved Politiken, fulgte Ellehammers flyvninger. Nervø besøgte et flyvestævne i Reims i 1909, og sammen med Robert Svendsen lærte han samme år at flyve på flyveskolen i Mourmelon, Frankrig.

Efter at have fået dansk flyvercertifikat foretog han 3.6.1910 den første flyvning ind over København, en bedrift, der vakte kolossal opsigt. Af helbredsmæssige og økonomiske årsager måtte han dog kort efter opgive aktiv flyvning.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig