Hans Hedtoft (Verificeret|Ikke verificeret)

Mest læste artikler

1. Titanic
2. SCO
3. damplokomotiv
4. bil
5. A.P. Møller - Mærsk
6. flyvemaskine
7. Bilmærker og -producenter
8. chiptuning
9. Biler
10. flyvemaskine (Historie)

Kommentarer

• KHey skriver: 10/02/2010

  Selv om artiklen er redigeret 14 gange lader dens danske sprog unægtelig meget tilbage at ønske!

• Haddoc skriver: 01/02/2010

  KOMMENTAR vedr. grønlandsskibet Hans Hedtoft. Den gang vi hørte om forliset, blev de fleste af os dybt berørt af en tragedie, som ikke kunne ske, som bestemt ikke måtte ske. 1. Skibsreder Lauritsen havde protesteret offentlig da tegningerne af Hans Hedtoft blev offentliggjort. I en artikel i dagbladene begrundede han, dels hvor farligt det er at sejle til Grønland om vinteren. Dels at advare mod de store ismasser, der samler sig ved en stor strømhvirvelvest for Kap Farvel. Den kritik afviste minister Johs. Kjærbøl. 2. Lauritsen advarede også om at skibets konstruktion ikke egnede sig til fart i tæt pakis. Det havde hans rederi stor erfaring for fra deres issejladser. 3. Mine personlige erfaringer omkring Johs. Kjærbøl udspillede sig i to omgange. Dels allerførst i 1950'erne, hvor stod jeg i lære på Laurits Knudsen el-mekaniske virksomhed. Som aktiv i lærlingenes klub, åbenbarede kammeraterne visioner for mig, hvis jeg meldte mig ind i socialdemokratiet. Det lød sandsynligt, at jeg skulle kunne ende som minister - f.eks. som ham Kjærbøl! Det virkede noget afskrækkende med alt dét kammerateri. Dels på en sejlads fra Grønland, hvor minister Johs. Kjærbøl også var med ombord. Vi var et hold orlogsgaster, der havde tjent på Flådebasen Grønnedal. Et par af kammeraterne havde forespurgt ministersekretæren, om ikke vi kunne træffe ministeren. Det lykkedes og dagen efter blev vi inviteret til et glas i salonen. Det var lidt spændende for os unge, vi var meget optaget af udviklingen i Grønland, for eksempel med overgangen fra sælfangst til fiskeri. Da ministeren trådte ind i salonen - ikke så høj, men stor og mægtig - Indledte han med, at det glædede ham at møde sådan en frisk ungdom i kongens klæ'r, samt at han måtte henstille, at vi IKKE kunne diskutere grønladske forhold ved denne lejlighed. Der fulgte en lang, dyb tavshed. Det var det mest interessante for danskerne på den tid. Det lykkedes mig at finde på noget helt andet og spurgte ministeren: Om ministeren kunne forklare os, hvordan det kunne lade sig gøre for sporvejene i Gentofte kommune at køre med overskud, nå der var så stort et underskud for sporvognene i Københavns kommune? Kjærbøl så noget overrasket ud og sagde så med en bedrøvet, eller grådkvalt stemme, at det var da noget af det mest utaknemmelige at spørge om, når netop han havde gjort SÅ MEGET for, at vi alle skulle ha' det godt! Vi syntes det var flovt! Fra da af har jeg været meget kritisk og ofte skuffet overfor han parti. Selv om der - naturligvis - er rigtig mange fornuftige socialdemokrater. Haddoc