| Læs også |
|---|
| • Titanic • Hans Hedtoft • farvandsafmærkning Det er de mest læste artikler i emnet Fyr- og vagervæsen, forlis og redningsvæsen |
Hans Hedtoft (opkaldt efter statsminister Hedtoft). På sin prøvesejlads var skibet bevæbnet med tre stk. antiluftskytskanoner, som skyldtes perioden med Den kolde Krig. Bevæbningen blev derpå stillet på land inden skibets aflevering. Skibet havde mod sædvane motor og udkigstønde anbragt bagude.
Hans Hedtoft, grønlandsskib på 2875 BRT, bygget i 1958 af Frederikshavn Værft og Tørdok A/S. Skibet blev til på initiativ af daværende grønlandsminister Johs. Kjærbøl i en periode, hvor man fra flere sider rettede kritik af sejlads med passager på Grønland i vintermånederne - ikke mindst fra det grønlandske folketingsmedlem Augo Lynge. Kjærbøl afviste i Folketinget kritikken med et skrivelse, hvori samtlige skibsførere i rederiet Kgl. Grønlandske Handel støttede ham. Han undlod dog at fortælle Folketinget, at det var en skrivelse, som han selv havde gennemtrumfet, idet skibsførerne nogle dage forinden skriftligt havde fremsat præcis den modsatte opfattelse.
Hans Hedtoft påbegyndte sin jomfrurejse fra København til Grønland 7.1.1959. Inden skibet den torsdag aften 29.1.1959 forlod Julianehåb (Qaqortoq) og indledte sin hjemrejse havde det i to uger forinden besøgt flere af vestkystens byer. Næste dag kolliderede skibet ved middagstid med et isbjerg syd for Kap Farvel. Vejret var særdeles dårligt med høj sø og ingen sigt. Radionødsignaler blev udsendt, men ingen nåede i de flg. fire mareridtsagtige timer at komme til assistance, inden skibet sank, hvorved alle 95 ombordværende omkom - deriblandt Augo Lynge. En redningskrans drev i august i land på en strandbred i det nordlige Island og var alt, hvad der senere blev fundet fra skibet. Allerede den 29. april 1960 havde grønlandsflåden atter et forlis ved Kap Farvel, da Hanne S med 18 ombordværende forsvandt sporløst i en storm.
Seks kommunistiske folketingsmedlemmerne samt løsgængeren Aksel Larsen og den konservative Erik Ninn-Hansen forsøgte forgæves at få stillet den ansvarlige fhv. minister Kjærbøl for en rigsret. Forslaget afvises med stemmer 85 mod og 79 for. Forliset satte en stopper for denne form for sejlads, og i stedet gik man over til passagerflyvning. Samtidig oprettedes en isrekognosceringscentral med base på Narssarssuaq lufthavn. I kirken i Julianehåb (Qaqortoq) er ophængt en mindetavle med de omkomnes navne samt ovennævnte redningskrans. I Nanortalik rejstes i 1999 en mindetavle, og på gavlen af Nordatlantens Brygge på Grønlands Handels Plads i København afsløredes den 30. januar 2005 under overværelsen af dronningen en marmorplade med de omkomnes navne.
Kort efter Hans Hedtofts forlis stiftedes Grønlandsfonden, hvis midler udelukkende skulle komme de efterladte til gode. Desværre blev det store indsamlede pengebeløb langt fra anvendt efter hensigten og blev kun særdeles sparsomt uddelt. Det store restbeløb på 6 mio. kr. blev i stedet i 2005 overført til Kulturfonden Danmark-Grønland. Dette indebar, at kun en tredjedel af de indsamlede midler var blevet anvendt til at tilgodese de efterladte fra Hans Hedtoft.
Litteratur: Thomas Rockwell: I de bedste hænder (2002) og Lars og Morten Halskov: Skibet der forsvandt (2008). Mogens Bøeg-Jensen: Sidste melding - kraftig storm, M/S "Hanne S" forlis (2004).
Viser 2 af 2 billeder
Viser 1-2 af 2
Selv om artiklen er redigeret 14 gange lader dens danske sprog unægtelig meget tilbage at ønske!
KOMMENTAR vedr. grønlandsskibet Hans Hedtoft. Den gang vi hørte om forliset, blev de fleste af os dybt berørt af en tragedie, som ikke kunne ske, som bestemt ikke måtte ske. 1. Skibsreder Lauritsen havde protesteret offentlig da tegningerne af Hans Hedtoft blev offentliggjort. I en artikel i dagbladene begrundede han, dels hvor farligt det er at sejle til Grønland om vinteren. Dels at advare mod de store ismasser, der samler sig ved en stor strømhvirvelvest for Kap Farvel. Den kritik afviste minister Johs. Kjærbøl. 2. Lauritsen advarede også om at skibets konstruktion ikke egnede sig til fart i tæt pakis. Det havde hans rederi stor erfaring for fra deres issejladser. 3. Mine personlige erfaringer omkring Johs. Kjærbøl udspillede sig i to omgange. Dels allerførst i 1950'erne, hvor stod jeg i lære på Laurits Knudsen el-mekaniske virksomhed. Som aktiv i lærlingenes klub, åbenbarede kammeraterne visioner for mig, hvis jeg meldte mig ind i socialdemokratiet. Det lød sandsynligt, at jeg skulle kunne ende som minister - f.eks. som ham Kjærbøl! Det virkede noget afskrækkende med alt dét kammerateri. Dels på en sejlads fra Grønland, hvor minister Johs. Kjærbøl også var med ombord. Vi var et hold orlogsgaster, der havde tjent på Flådebasen Grønnedal. Et par af kammeraterne havde forespurgt ministersekretæren, om ikke vi kunne træffe ministeren. Det lykkedes og dagen efter blev vi inviteret til et glas i salonen. Det var lidt spændende for os unge, vi var meget optaget af udviklingen i Grønland, for eksempel med overgangen fra sælfangst til fiskeri. Da ministeren trådte ind i salonen - ikke så høj, men stor og mægtig - Indledte han med, at det glædede ham at møde sådan en frisk ungdom i kongens klæ'r, samt at han måtte henstille, at vi IKKE kunne diskutere grønladske forhold ved denne lejlighed. Der fulgte en lang, dyb tavshed. Det var det mest interessante for danskerne på den tid. Det lykkedes mig at finde på noget helt andet og spurgte ministeren: Om ministeren kunne forklare os, hvordan det kunne lade sig gøre for sporvejene i Gentofte kommune at køre med overskud, nå der var så stort et underskud for sporvognene i Københavns kommune? Kjærbøl så noget overrasket ud og sagde så med en bedrøvet, eller grådkvalt stemme, at det var da noget af det mest utaknemmelige at spørge om, når netop han havde gjort SÅ MEGET for, at vi alle skulle ha' det godt! Vi syntes det var flovt! Fra da af har jeg været meget kritisk og ofte skuffet overfor han parti. Selv om der - naturligvis - er rigtig mange fornuftige socialdemokrater. Haddoc
Viser 1-2 af 2
© Gyldendal 2009-2010 - Powered by MindTouch Deki