Titanic tilhørte rederiet White Star Line, grundlagt i 1850 og i 1867 købt af T.H. Ismay for med dampskibe at gå ind i den profitable transatlantiske passagertrafik. I begyndelsen af 1900-tallet lod rederiet nogle efter tidens forhold gigantiske passagerskibe bygge. Det første, Olympic, blev søsat i 1910, og søsterskibet Titanic i 1911. Plakaten viser rederiets annoncering af deres transatlantiske rutefart 1911-12.

.

Titanic var et britisk passagerskib, der på sin jomfrurejse fra Southampton, England, til New York City, USA, i april 1912 kolliderede med et isbjerg og totalforliste ca. 330 sømil sydsydøst for Cape Race på Newfoundland med tab af ca. 1.500 menneskeliv. Vraget blev lokaliseret i 1985 på 3.800 m dybde, og siden har flere ekspeditioner fotograferet det og hentet en række ting op fra det.

Faktaboks

Også kendt som

RMS Titanic

Konstruktionen af Titanic

Titanic var med et deplacement på 52.310 t og en bruttoregistertonnage på 46.328 verdens største skib på tidspunktet for jomfrurejsen, og skibet blev omtalt som værende synkefrit. Titanic havde dobbeltbund og var udstyret med 15 vandtætte skotter, som dog ikke var ført helt op til øverste vandtætte dæk. Det blev bygget på værftet Harland & Wolff i Belfast, der kort forinden havde bygget søsterskibet Olympic.

Rejsen

Ved Titanics forlis i 1912 spillede radiotelegrafien en afgørende rolle for redningsaktionerne. Her ses et telegram fra Titanic, modtaget af det russiske skib S.S. Birma natten mellem den 14. og 15. april. Koderne i begyndelsen af telegramteksten har følgende betydning: Cqd (den russiske telegrafist har fejlagtigt skrevet g i stedet for q) var det af Marconi indførte nødsignal om at komme til øjeblikkelig assistance. SOS, som følger derefter, var blevet anerkendt som officielt nødsignal, men Titanic benyttede altså begge koder. M.G.Y. var Titanics telegrafiske kaldebogstaver. Birma var på dette tidspunkt 70 sømil fra ulykkesstedet og nåede ikke frem, før det var for sent.

.

Titanic lagde fra Southampton den 10. april 1912 og stoppede i Cherbourg, Frankrig, og i Queenstown (nu Cobh), Irland, før skibet den 11. april indledte turen over Atlanten. Blandt de 2.224 mennesker om bord var nogle af tidens kendteste navne.

Redningsudstyret var aldeles utilstrækkeligt. Dramaet, der strakte sig over et par timer, fra kollisionen sent om aftenen den 14. april indtil skibet sank efter midnat d. 15. april, blev i detaljer beskrevet af overlevende, hvilket har bidraget til i enestående grad at gøre Titanic legendarisk. Se også David Sarnoff.

Titanic i bøger og film

Titanic har lige siden forliset været emne for mange bøger, bl.a. romanerne Gerhart Hauptmanns Atlantis (1912, på dansk i 1913) og Erik Fosnes Hansens Salme ved rejsens afslutning (1990, på dansk i 1991), og film, fx den 11-dobbelte oscarvinder Titanic (1997), instrueret af canadieren James Cameron.

I forbindelse med 100-året for forliset blev der i 2012 åbnet et Titanic-oplevelsescenter i Belfast. Samme år åbnede SeaCity Museum i Southampton, der bl.a. viser forlisets betydning for byen og dens befolkning.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig