ekkolod

Et ekkolod er et instrument, der kan måle vanddybden under et skib. Det fungerer ved, at det måler den tid, der forløber fra udsendelsen af et lydimpuls gennem vandet, indtil det som ekko når tilbage fra havbunden.

Lydens hastighed i vand er ca. 1.500 m/s, og med den viden kan tidsforløbet herefter omsættes til afstand. Lydhastigheden i vand varierer ganske vist med saltindhold og temperatur, men i moderne instrumenter kan der kompenseres for disse forhold.

Med et ekkolod kan dybdemåling foretages løbende, også på skibe i meget høj fart. Der anvendes lydfrekvenser på mellem 25 og 50 khz.

Ekkolod benyttes ved kortlægning, inden for navigation, ved fiskeri og ved geologiske undersøgelser, hvor instrumenternes følsomhed afstemmes til de specielle formål.

Opfindelsen af ekkoloddet går tilbage til den tyske fysiker Alexander Behm (1880-1952), der fik patent på det i 1913. Ekkoloddet har i moderne tid stort set afløst ældre dybdemålere som håndloddet og dybdeloddet.