mast

En mast er en lang, lodret placeret genstand, som ofte er støttet af barduner.

En skibsmast er sædvanligvis anbragt i skibets diametralplan, og den kan bestå af en lang, rund stang eller af flere stænger i hinandens forlængelse. Den understøttes af et antal barduner, som benævnes vanter og stag, og som støtter den i henholdsvis tværskibs og langskibs retning.

På større sejlskibe består masten af et antal stænger, som er samlet ved mærs og saling, og som nedefra benævnes undermast, mærsestang, bramstang og eventuelt røjlstang.

Masten tjener til at bære yderligere et antal stænger. Disse stænger, som kan benævnes rå, bom eller gaffel alt efter anbringelse og funktion, bærer sammen med masterne og nogle af stagene de sejl, som anvendes til skibets fremdrivning.

Masterne på et sejlskib med deres forskellige stænger og barduner indgår i det, der kaldes den stående rig.

På ældre sejlskibe var masterne af træ. På nyere sejlskibe, især stålskibe, kan masterne være af stål.

På maskindrevne skibe tjener master til at bære eventuelle lossebomme samt flag, lanterner, antenner og andet navigationsudstyr. Sådanne master gives ofte en udformning, som afviger fra den her beskrevne.

Til lystsejlfartøjer fremstilles master nu oftest af letmetal eller kunststof, i ét stykke og med specielle tværsnit, som dels er hule og derved tillader, at der føres wirer og kabler til tops indvendigt, dels indbefatter en hulning eller slids, gennem hvilken kanten af et sejl (liget) kan trækkes og fastholdes.