Émile Levassor, 21.1.1843-14.4.1897, fransk bilkonstruktør. Levassor blev i 1873 medejer af en motorfabrik ejet af René Panhard (1841-1908). I 1890 konstruerede han en bil med motor bygget på licens fra Daimler. Levassors væsentligste bidrag til bilhistorien er kombinationen af foranliggende motor med krumtap i bilens længderetning, gearkasse med aksialt forskydelige tandhjul og træk på bagakslen via et vinkeldrev.