MG Rover Group,

tidligere britisk bilkoncern, der blev grundlagt i 2000, da BMW solgte dele af Rover til den britiske finansgruppe Phoenix. Koncernen producerede mellemklassebilerne Rover 25, 45 og 75 og sportsvognen MG (se MG Car Company) i flere versioner.

Koncernen gik i betalingsstandsning i 2005 og blev efterfølgende solgt til den kinesiske bilproducent Nanjing Automobile Group. Ford Motor Company har dog haft en forkøbsret til navnet Rover, som de har udnyttet, og de kinesiske Rover-modeller markedsføres derfor med navnet Roewe.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig