Faktaboks

Vittorio Jano
Født
22. april 1891
Død
13. marts 1956

Vittorio Jano, Viktor János, 22.4.1891-13.3.1956, italiensk bildesigner af ungarsk afstamning. Han blev født af immigranter i San Giorgio Canavese i Piemonte og blev i en alder af 20 år teknisk tegner hos Fiat. Her beviste Vittorio Jano flere gange sit tekniske talent, og da han kom ind i afdelingen for racerbiler, medvirkede han til, at Fiat begyndte at dominere i de italienske væddeløb.

Med Enzo Ferrari som mellemmand skiftede Vittorio Jano siden til Alfa Romeo og udviklede her en stor række af teknisk avancerede biler, hvoraf mange er blevet betegnet som rene kunstværker. I 1938 forlod Vittorio Jano Alfa Romeo sammen med Enzo Ferrari, og de holdt også tæt kontakt, efter at Vittorio Jano i 1945 blev ansvarlig for Lancias racerbiler.

I 1955 forulykkede Lancias formel 1-racer D50, og s.å. skete det store uheld ved Le Mans-løbet, der kostede over 80 menesker livet. Vittorio Lancia trak sig derefter fra racerløb, og Ferrari opkøbte teamet og fik derfor Jano tilbage hos sig. Allerede i 1956 vandt Juan Manuel Fangio VM i formel 1 i en bil, der ofte omtales som Lancia-Ferrari.

Vittorio Jano mistede i 1956 sin søn og blev tillige selv meget syg. Senere samme år skød han sig i Torino.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig