autostol, barnestol, sikkerhedsudstyr i biler til fastspændelse af børn under 135 cm, der er for små til at bruge almindelig sikkerhedssele.
Autostole kan være forudvendte eller bagudvendte og varierer i udformning efter barnets højde og vægt. Autostole i kategorien 0-13 kg er altid bagudvendt, mens autostole i klassen 9-18 kg kan være forudvendt og bagudvendt.
Den bagudvendte autostol er den sikreste i kollisionstest, da barnets nakke bliver mindre udsat for brud og piskesmæld, men må aldrig placeres foran en airbag, da barnet kan komme alvorligt til skade, hvis airbaggen udløses.
Se også selepude.
| Find Lydbøger hos Storytel | Find bøger på bogpriser.dk | Studiebøger på pensum.dk | E-bøger hos g.dk | ||||
Du kan bidrage til denne artikel. Log ind her
© Gyldendal 2009-2013 - Powered by MindTouch Deki