Coupé

Coupé. Tegning fra Ib Møller: Hestevogne i Danmark, 1998.

Coupé
Af .

En coupé er en hestevogn til persontransport, som har lukket fading med et fremadrettet sæde og kuskebuk. Vogntypen fremkom i 1840'erne.

Faktaboks

Etymologi

Ordet er fransk, perfektum participium af couper 'skære'; oprindelig en forkortelse af carosse coupé 'afskåret vogn'. Vogntypen har fået sit navn, fordi den opfattes som en afkortet udgave af en berline (helkaret), der har en symmetrisk fading.

Også kendt som

berline-coupé; på engelsk chariot eller brougham

Har vognen et sæde vis-a-vis med det fremadrettede sæde, kaldes den for trekvart coupé eller clarence.

Da de tidlige togvogne til passagerer var opdelt i sektioner, som mindede om coupéer, er ordet bevaret til vore dage som kupé. Betegnelsen coupé bruges også om biler med særlig udformning.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig