En lunstik er en nagle af træ eller jern, der på tidligere tiders vogne blev sat gennem et hul i hjulakslen for at holde hjulet på plads.
Faktaboks
- Etymologi
-
Ordet er sammensat af middelnedertysk luns, et gammelt vestgermansk ord for 'akseltræ' beslægtet med engelsk linch; og ældre dansk stikke i betydningen 'pind'.
- Også kendt som
-
lundstikke
Mellem lunstikken og hjulet var der ofte en såkaldt drætskive af træ eller jern. På træakslernes underside blev på keltiske og romerske vogne i oldtiden og på visse europæiske vogne i ældre middelalder indfældet en jernskinne, der ved hver ende af hjulakslen udvidedes til et rørformet såkaldt mulebeslag med hul til lundstikken. Da jernakslerne vandt indpas i 1800-tallet, blev lunstikken efterhånden afløst af møtrikker.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.