godstransport

Lige fra begyndelsen fik jernbanen næsten monopol på landbaseret godstransport. Hver lille station fik et læssespor, hvor godset blev omladet til videre transport med hestevogn. Typisk for tiden før lastbilerne var, at en stor del af den samlede transportmængde kun blev transporteret over en ret kort strækning med jernbane, fx fra en havn og 20-30 km ind i landet. Med lastbilens fremmarch især i 1930'erne blev godstransport med jernbane for første gang udsat for konkurrence, og fx DSBs godsvolumen faldt med en tredjedel på ti år frem til 1935. Under 2. Verdenskrig blev jernbanegodstransport igen efterspurgt, og DSB transporterede den største godsmængde nogensinde i 1944.

I tidens løb havde mange firmaer placeret sig ved banen og fik eget firmaspor; de undgik således for- og eftertransporten. De største firmaer fik egne togvogne med påmalet logo, og jernbanerne udviklede selv specialvogne, ikke mindst kølevogne, som i begyndelsen blev kølet med is. Efter krigen genvandt lastbilerne deres styrke, og de korte jernbanetransporter, firmaernes egne vogne samt mange firma- og læssespor forsvandt. Se også jernbaner og container.

For den stærkt voksende internationale godstransport var banernes konkurrenceevne hæmmet af, at langt den overvejende del af de europæiske baner først og fremmest var nationale transportører. Endvidere gav den manglende standard vedrørende elektrificering og signalsystemer problemer ved grænsepassage. I EU arbejdes der på at tillade flere konkurrerende togselskaber at benytte det samme skinnesystem, common carrier-princippet, med håb om at øge effektiviteten og mindske lastbiltrafikken. Liberaliseringer kendetegner også flytransport, der dog fortsat kun er konkurrencedygtig for varer med stor værdi i forhold til vægten.

Flytning af godstransport fra vej til jernbane mindsker miljøbelastningen. Endnu mindre miljøbelastende er imidlertid skibstransport, og allermindst belastning finder sted ved godstransport i rørledning. I Danmark transporteres mere gods i rørledning end med jernbane: råolie fra Nordsøen, benzin til Københavns Lufthavn, naturgas til virksomheder og boliger og fjernvarme fra kraftvarmeværker. Også i de ældre rørsystemer, vandforsyning og kloakker, foregår der en betydelig mængde transport.