Højhastighedstoget Shanghai Maglev Train (SMT) har siden 2004 betjent den internationale Pudong Lufthavn i Shanghai.

.

Højhastighedstog er tog, der kører med hastigheder fra 200 km/h og op til ca. 450 km/h samt med en gennemsnitshastighed på over 150 km/h.

Siden jernbanens indførelse har der været utallige forsøg med hastighedsrekorder. Men egentlig udvikling af togsystemer med høj hastighed begyndte i 1950'erne i Japan og i 1960'erne i Europa; begge steder blev der iværksat store udviklingsprojekter med henblik på at etablere et net af højhastighedstog, der kunne konkurrere med biler og fly.

Denne satsning byggede på tre typer projekter: Forøgelse af hastigheden på eksisterende spor med nyt rullende materiel, nyanlagte jernbanelinjer og nyt rullende materiel samt ny jernbaneteknologi.

Det er karakteristisk for udviklingen af højhastigheds-togsystemer, at den er foregået ud fra nationale interesser med meget lidt udvikling og samarbejde på tværs af grænserne, samt at det internationale samarbejde er indledt væsentlig senere; først ved indsættelsen af Eurostar mellem London og Paris/Bruxelles i 1993 og med Thalys mellem Paris/Bruxelles/Amsterdam/Köln i 1996 er der etableret egentlige togsystemer, der kører imellem flere lande.

Udviklingen af højhastighedstog er især foregået med succes i Frankrig, Japan og Tyskland samt i nogle få andre europæiske lande. Der er ikke udviklet egentlige højhastighedstog i Danmark, men det svenske højhastighedstog X 2000 har siden Øresundsforbindelsens indvielse i år 2000 kørt til København.

Artiklens følgende afsnit handler om højhastighedstog verden rundt.

Storbritannien

De britiske statsbaner var i 1960'erne og 1970'erne langt fremme i udviklingen af højhastighedsdrift, men væsentlige projekter, fx APT (Advanced Passenger Train), et kurvestyret tog med maks. hastighed på 250 km/h, blev aldrig realiseret i egentlig drift... Læs mere om Storbritanniens højhastighedstog i artiklen om Storbritanniens jernbaner.

Frankrig

Allerede fra 1969 blev der iværksat forsøg med gasturbinetog og fra 1974 med eldrift. I 1976 lanceredes højhastighedstoget TGV (Train à Grande Vitesse), som blev sat i drift 1981-1983 på en nybygget strækning fra Paris til Lyon (TGV Sud-Est); se TGV.

Japan

Shinkansen er det japanske højhastighedstog. Det første var Tokaido Shinkansen, der blev sat i drift allerede i 1964 mellem Tokyo og Osaka af det tidligere japanske jernbaneselskab JNR. Mens de japanske jernbaner indtil dette tidspunkt stort set havde været smalsporede (1067 mm), kom Shinkansen til at køre på normalspor... Læs mere om Shinkansen.

Kina

Kinas første højhastighedsbane åbnede i 2008 i forbindelse med afholdelsen af OL i Beijing på strækningen fra Beijing til havnebyen Tianjin. Siden er fulgt linjerne Wuang-Guanzhou fra den centrale til den sydlige del af landet, Zhengzhou-Xi'an fra den centrale til den vestlige del og Shanghai-Nanjing i det østlige Kina... Læs mere om Kinas højhastighedstog i artiklen om Kinas jernbaner.

Indonesien

Den 2. oktober 2023 åbnede Indonesiens og dermed Sydøstasiens første højhastighedsbane, kaldet Whoosh, på øen Java. Den er 142 km lang og forbinder hovedstaden Jakarta med en anden millionby, Bandung. Togene kan køre op til 350 km/t.

Tyskland

Det tidligere vesttyske jernbaneselskab Deutsche Bundesbahn, i dag DB AG, påbegyndte i 1970 et projekt med udbygning af strækninger til højhastighedstog og udvikling af et prototypetog (ICE, InterCity Experimental).

Det egentlige højhastighedstogsystem blev udviklet i 1980'erne og sat i drift i 1991 som ICE (InterCity Express) på strækningerne Hamburg-München og Hamburg-Frankfurt am Main-Stuttgart. ICE-togsæt betjener de fleste hovedlinjer og større tyske byer; dog er endnu ikke alle strækninger udbygget til højhastighed på mindst 250 km/h.

Der er fire versioner af elektriskdrevet ICE-togsæt og en version af et dieseldrevet. Det første udviklede ICE-togsæt er ICE 1, som efter 15 års drift er blevet renoveret og fornyet. Det består af to lokomotiver opkoblet med 11-12 mellemvogne; hastighed 280 km/h, toglængde 358 m.

ICE 2, der er et halvtog (halv længde af standard toglængde) bestående af et lokomotiv og syv vogne (med styrevogn), blev taget i brug i 1996; hastighed 280 km/h, toglængde 205 m.

ICE T er et selvkørende togsæt (dvs. uden særskilt lokomotiv) med kurvestyring og 5-7 vogne (inkl. styrevogne i begge ender), der blev taget i brug i 1999; hastighed 230 km/h, toglængde 133-185 m. Med kurvestyring er dette togsæt i stand til at køre på meget kurvede strækninger med en hastighed, der er 20% højere end tog uden kurvestyring.

Togsættet findes også i en dieseludgave benævnt ICE TD, der består af fire vogne (inkl. styrevogne i begge ender); hastighed 200 km/h (uden kurvestyring). ICE TD er fra december 2007 indsat på strækningerne København-Hamburg-Berlin og Århus-Hamburg-Berlin i et samarbejde mellem DB AG og DSB.

Det teknisk mest avancerede højhastighedstog er ICE 3, der er et selvkørende togsæt. Det er et halvtog sammensat af otte vogne (inkl. styrevogne i begge ender), som blev taget i brug i 2000; hastighed 330 km/h, toglængde 200 m.

Det findes også i en version, ICE 3M, der kan køre på fire forskellige strøm- og togsikkerhedssystemer og derfor kan køre grænseoverskridende mellem Tyskland og Østrig, Schweiz, Belgien, Holland og Frankrig.

Siden 1991, hvor de to første egentlige højhastighedsstrækninger (max. 280 km/h), Hannover-Würzburg og Mannheim-Stuttgart, blev taget i brug, er udbygningen af højhastighedsstrækningerne fortsat i en kombination af udbyggede (opgraderede), moderniserede strækninger og nyanlagte strækninger. Det er et højhastighedsnet, der i 2006 omfatter ca. 1300 km. Den næste strækning fulgte i 1998 med Berlin-Hannover, og i 2002 kom en nyanlagt strækning fra Frankfurt am Main (Rhein/Main) til Köln.

I 2006 kom en nyanlagt strækning Nürnburg-Ingolstadt, samtidig med at Ingolstadt-München blev udbygget til højhastighedsdrift. Der er også i 2006 sket udbygning af strækningen Hamburg-Berlin til 230 km/h. Endvidere er der iværksat udbygning af strækningen Mannheim-Kaiserslautern-Saarbrücken (planlagt helt udbygget i 2010), der skal forbindes til den franske højhastighedsstrækning Paris- Strasbourg, der er ibrugtaget i 2007. Strækningen Karlsruhe-Basel er planlagt udbygget i 2012.

De nyanlagte højhastighedsstrækninger er ikke etableret med traditionel sporopbygning med sveller, der fastholdes af stenballast. Der er anvendt en moderne teknik, hvor skinnen fastgøres direkte på et betonunderlag. Der findes forskellige typer anlæg, der på tysk er benævnt "Feste Fahrbahn" og på engelsk "slab track". Strækninger, der er udført med denne sporopbygning, kan befares med hastigheder på 300 km/h, idet der er højere sporstabilitet og bedre rejsekomfort i form af roligere vognløb.

Italien

Det statslige italienske jernbaneselskab (FS) iværksatte i 1988 efter mange års udviklingsarbejde højhastighedstrafik på strækningen Rom-Milano, hvor den såkaldte Pendolino kører med kurvestyringssystem og en hastighed på op til 250 km/h. De italienske højhastighedstog benævnes ETR (Elettro Treno Rapido)... Læs mere om Italiens højhastighedstog i artiklen om Italiens jernbaner.

Spanien

Den første højhastighedsbane i Spanien blev bygget i forbindelse med verdensudstillingen EXPO 92 i Sevilla. Den blev 471 km lang med normal sporvidde (1435 mm) og kom til at køre fra Madrid (Atocha) over Cordoba til Sevilla. Banen drives af jernbaneselskabet AVE (Alta Velocidad Española)... Læs mere om AVE.

Sverige

Det svenske højhastighedstog, X 2000, der drives af SJ, blev første gang indsat i 1990 mellem Stockholm og Göteborg og har siden 1997 endvidere betjent strækningerne fra Stockholm til Malmö, Mora og Sundsvall. Efter åbningen af Øresundsforbindelsen i år 2000 har nogle af togene også kørt til København... Læs mere om X 2000.

Finland

De statslige finske jernbaner (VR) iværksatte efter et par års udviklingsarbejde højhastighedstrafik fra 1995 på hovedstrækningerne, hvor togtypen Sm3, den såkaldte Pendolino, kører med kurvestyringssystem og en hastighed på op til 220 km/h... Læs mere om Finlands højhastighedstog i artiklen om Finlands jernbaner.

USA

I USA har der været gjort mange forsøg på at etablere højhastighedsprojekter. Der er iværksat højhastighedsdrift på en længere strækning i North East Korridoren. Det er Amtrak's Acela Express (240 km/h), der kører på strækningen Boston-New York-Philadelphia-Baltimore-Washington. Læs mere om USA's jernbaner.

Øvrige lande

Flere andre lande i Østen, herunder Sydkorea, har påbegyndt projekter for udbygning med højhastighedstog. Desuden har Taiwan allerede højhastighedsdrift på op til 245 km/h på flere strækninger. I Europa er der ligeledes nye projekter i gang i Rusland (Moskva-Sankt Petersborg).

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig