Højhastighedsdrift, dvs. baner med en maksimalhastighed på over 200 km/h, er blevet et nøgleord for de initiativer, som mange jernbaneselskaber verden over har taget for at modernisere og effektivisere passagertrafikken.

Japan begyndte allerede i 1950'erne at udvikle højhastighedsteknikken og tog et egentligt højhastighedstog, Shinkansen, i brug i 1964. Landet forblev ledende i udviklingen, indtil de franske jernbaner indsatte TGV-tog imellem Paris og Lyon i 1981.

Højhastighedsdrift er ikke kun begrænset til egentlige højhastighedstog og nye baneanlæg. Den fremtidige strategi vil i høj grad være baseret på eksisterende baner, der udbygges med anvendelse af den nyeste teknologi inden for rullende materiel (kurvestyret tog) og jernbaneteknik, bl.a. nye sporopbygninger og signalsystemer.

Specielt i Europa har den første udvikling af højhastighedsbaner og -tog været national. Først i 1993 ved indsættelsen af Eurostar mellem London og Paris/Bruxelles og i 1996 med Thalys mellem Paris, Bruxelles, Amsterdam og Köln er der etableret grænseoverskridende systemer.

EU har lagt en strategi for udbygning og udvikling af højhastighedsbanerne i Europa; opgaverne er bl.a. at opnå standardiseringer inden for strømforsyning, sikkerhed, kommunikation mv. For udviklingen står det transeuropæisk transportnet (TEN-T), hvor jernbanen og hermed højhastighedstognettet indgår som en del.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig