Dansk dobbeltsporet jernbane udstyret til elektrisk drift med langskinnespor på betonsveller og med moderne sikringsanlæg med linjeblok og automatisk togkontrol (ATC). Normalt kører tog i Danmark på højre spor (som vist), men ved nye anlæg udføres signal- og ATC-anlæg ens i begge sider, så tog kan veksle uden særlige restriktioner, den såkaldte vekselspordrift.

.

Jernbanespor er opbygget af en overbygning bestående af ballastgrus, skærveballast, sveller og to parallelle skinner samt af en underbygning bestående af evt. forstærkningslag under ballast, dæmninger, grøfter eller dræn.

Der anvendes i dag to sportyper i Danmark:

Stødspor er anlagt med korte skinner (30 eller 60 m længde), der med lasker holdes sammen i skinnestød (med et vist mellemrum). Disse var tidligere nødvendige for at sikre skinnernes temperaturbevægelser. Stødspor bruges normalt sammen med træsveller og i dag kun i mindre omfang i sidespor, idet skinnestød er meget vedligeholdelseskrævende, bl.a. kan temperatur, bremsning og acceleration forårsage skinnevandring.

Langskinnespor (LS-spor), den i dag mest benyttede sportype med sammensvejste skinner i meget lange længder (normalt ikke under 250 m), er indført i Danmark i slutningen af 1950'erne. Teknikken bag LS-spor består i at undertrykke skinnernes temperaturbevægelser med modsatrettede kræfter. Disse opnås ved at benytte kraftige fjedrende befæstelser mellem skinner og sveller. På de første 75 m sporlængde opnås en samlet kraft, der modstår skinnebevægelserne. I varmt hhv. koldt vejr opbygges store tryk- og trækspændinger i skinnerne. Sveller og ballast yder tilsammen den modstand, der forhindrer, at spændingerne får LS-sporet til at forskubbe sig (se solkurve).

Spor uden ballast, hvor skinnerne fastholdes på en betonplade, der således forener svelle- og ballastelementet, er dyre i etablering, men kan være fordelagtige på broer eller i tunneler pga. en mindre samlet konstruktionshøjde. Denne type anvendes også på højhastighedsbaner i Tyskland, fx strækningen Frankfurt am Main-Köln.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig